Skilsmisser , livre ebook

Titelside
100 danmarkshistorier
Karen Vallg rda

Aarhus Universitetsforlag
Skilsmisse-revolution

I anden halvdel af 1800-tallet og et stykke ind i 1900-tallet var den mest almindelige farve p brudekjolen ikke hvid, men sort. Det var praktisk, for s kunne den bruges igen, fx som s ndagskjole. Fra 1880 erne begyndte de rige og moderigtige at ikl de sig den mere eksklusive hvide brudekjole. F rst efter F rste Verdenskrig blev den udbredt i befolkningen. Et brudepar fra Nex i 1890 erne.
|| Fotohistorie.dk
NemID-skilsmisse
Klik, klik, klik. Fikset! Uanset om de havde v ret gift i to uger eller 50 r, kunne gtef ller i Danmark fra den 1. juli 2013 med NemID logge ind p borger.dk og blive skilt p f minutter. Tidligere havde skilsmisses gende par v re tvunget til f rst at v re separerede i seks m neder, inden de kunne gennemf re det endelige juridiske brud. Det var den socialdemokratiske socialminister Karen H kkerup (1974-), der ret forinden havde fremlagt lovforslaget, som skulle afskaffe den obligatoriske separationsperiode. Hun mente, at det burde v re folks egen sag, om de ville opl se deres gteskab:
Hvis to voksne mennesker er enige om skilsmissen, hvorfor er det s , at samfundet af moralske rsager indf rer en separationsperiode? Det virker gammeldags og formynderisk .
gteskabet som kampzone
Lynskilsmisse, NemID-skilsmisse, straksskilsmisse. Den nye art skilsmisse fik hurtigt mange k le- og genavne og skabte r re i den danske offentlighed. Is r p den borgerlige fl j opfattede mange ministerens forslag som et utidigt angreb p noget, der snarere skulle v rnes om.

Da prins Joachim (1969-) og prinsesse Alexandra (1964-) blev skilt efter 10 rs gteskab, betragtede f danskere det som en skandale. Alexandra selv har beskrevet bruddet som en lykkelig skilsmisse . Med to b rn fra sit f rste gteskab og to med prinsesse Marie (1976-) har Joachim skabt en sammenbragt familie, som ligner mange andre danskeres.
|| Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Karen H kkerup er som en d d fisk, der bare f lger med en destruktiv tids nd. I stedet for at g re det nemmere at blive skilt skulle hun hellere g re det nemmere at f hj lp, s man undg r at blive skilt .
S dan udtalte Mette Hjermind Dencker (1978-), parterapeut og medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti i marts 2012. Ogs partif llen Katrine Winkel Holm (1970-) mente, at loven var et yderligere spark til familien, som i forvejen er meget sv kket i disse dage .
Bev bnet med krigsmetaforer gik b de konservative og liberale til angreb p den nye kolde lov. Den var et attentat p familien, eller som Det Konservative Folkepartis familieordf rer Benedikte Ki r (1969-) formulerede det i Fyens Stiftstidende , udtryk for, at regeringen f rte ideologisk korstog mod vores ldste og vigtigste institution, nemlig familien . Politikere, pr ster og parterapeuter pegede p , at familien, indrammet af gteskabet, var en b rende samfundspille, og at regeringen med lovrevisionen satte selve nationens sammenh ngskraft og stabilitet over styr.
Barnets tarv blev et centralt omdrejningspunkt for debatten, idet kritikerne frygtede, at den nye lov ville f re til flere skilsmisseb rn. De pegede p , at ca. 20 % af alle separerede par fandt sammen igen i l bet af separationsperioden, og de foruds , at skilsmisseraten ville tage et spring opad. Par kunne nu handle impulsivt og blive skilt midt i et ophedet sk nderi uden tanke for b rnene. En skilsmisse uden separationsperiodens refleksionstid ville heller ikke give b rnene tid til at v nne sig til en ny virkelighed. De risikerede at blive ramt af et f lelsesm ssigt piskesm ld , n r for ldrene pludselig blev skilt p et jeblik.
P den anden side af debatten fremh vede forsvarerne, at den p tvungne separationsperiode lugtede af for ldede moralbegreber og var en un dig statslig indblanding i borgernes privatliv. Det var p tide, at sp rgsm let om skilsmisse blev overdraget helt og holdent til de to, der i f rste omgang havde valgt at indg gteskabet. Journalisten Georg Metz (1945-) pegede i Information p , at hvis skilsmisse virkelig var undergravende for samfundets fundament, ville Danmark for l ngst v re kollapset, eftersom 40 % af alle gteskaber allerede blev opl st ved skilsmisse, trods den obligatoriske separation. En debatt r i B.T. gik op imod p standen om, at det var et spark mod familien som institution: I dag er det jo ikke s dan, at en familie best r af mor, far og to b rn. Der er mange forskellige familiekonstellationer . Underforst et, at den konventionelle kernefamilie ikke n dvendigvis var den bedste eller rigtigste m de at indrette et familieliv p .
Heller ikke b rnenes situation ville n dvendigvis blive forv rret af den nye lov, mente tilh ngere af NemID-skilsmisse. Snarere end en nyttig refleksionstid med ro til eftertanke var separationsperioden for nogle par et helvede , der fastl ste gtef ller i en situation, de helst ville fri af. Og n r for ldrene led, ville b rnene ogs g re det. I virkeligheden ville b rnene have mere gavn af en hurtig afklaring.
Andre mente, at ndringen i lovgivningen i sig selv var mindre vigtig for b rnene. Psykolog og forsker i skilsmissers betydning for b rn Anja Marschall (1971-) pointerede i Berlingske , at et rent brud kunne v re godt for nogle b rn, mens en overgangsperiode kunne v re en hj lp for andre. I vrigt kendte b rn ikke forskel p separation og skilsmisse. B rnene er s dan set ligeglade med lovgivningen. De er p virkede af, om mor og far sk ndes eller ej .
Kontroversen om den nye skilsmisselov illustrerer en n sten eviggyldig sandhed: gteskabet og familien er en kampzone for stridende opfattelser af god moral, forskellige samlivsformers attr v rdighed og barnets tarv. Ny lovgivning p omr det giver som regel ogs anledning til heftige udvekslinger om det ideelle forhold mellem individ, familie, stat og - is r tidligere - religion.
Skilsmissens rhundrede
N r skilsmisse i den grad kan s tte blodet i kog p tv rs af det politiske spektrum, skyldes det, at temaet fletter personlige og samfundsm ssige problematikker sammen. Samlivet er et forhold mellem to mennesker, og hvad enten skilsmissen er fordragelig eller konfliktfyldt, forandrer den selvbillede, n re relationer og boligsituation. Men det er ikke kun et privat anliggende, for staten pakker en r kke rettigheder og pligter ind i gteskabet. De str kker sig over fors rgelsespligt, skatteforhold, faderskab, ejendom og arverettigheder samt adgang til familiesammenf ring og statsborgerskab. Endelig har gteskabet historisk set med st rre eller mindre succes reguleret menneskelig seksualitet og fungeret som en ramme om familielivet og opdragelsen af den n ste generation af samfundsborgere.
Folk har altid fundet m der at opl se deres gteskaber p . Selv da skilsmisse ikke var muligt if lge loven, kunne den ene gtef lle fx bare rejse sin vej og blive borte. Men i l bet af 1900-tallet steg antallet af skilsmisser i Danmark med en hidtil uset hast. Mens ca. 1-2 % af alle gteskaber i slutningen af 1800-tallet endte i skilsmisse, gjaldt det 100 r senere over 44 %. Tallene d kker endda kun over lovformeligt gifte par, der har opn et formel skilsmisse. De siger alts ikke noget om dem, der n jedes med at g fra hinanden, endsige om de papirl se forhold, der er blevet oph vet gennem rhundredet. Andelen af papirl se forhold steg imidlertid ogs markant, og flere af dem g r i opl sning, end det er tilf ldet med gteskaber. Den reelle stigning i oph vede faste parforhold er alts endnu h jere, end skilsmissekurven giver indtryk af.
Udviklingen var ganske vist ikke j vn. Umiddelbart efter Anden Verdenskrig steg antallet af skilsmisser markant, og fra slutningen af 1960 erne tog kurven sin stejleste stigning. I andre perioder faldt den til geng ld en smule. Det gjaldt fx under kernefamiliens glansperiode i 1950 erne og under h jkonjunkturperioden i 1990 erne. Der var ogs stor forskel p land og by. K benhavn havde konsekvent landets h jeste skilsmisseprocent, mens skilsmisse l nge forblev en sj ldenhed i mange mindre landsbysamfund.
Det overordnede billede er dog stort set det samme som i mange andre vestlige lande: 1900-tallet var skilsmissens rhundrede. Det var rhundredet, da skilsmisse gik fra at v re en relativt sj lden og ofte skambetonet aff re til at v re en s hyppigt forekommende h ndelse, at stort set alle i landet har haft en skilsmisse t t inde p livet. Det kan v re, fordi de selv eller deres for ldre er blevet skilt, eller fordi en n r ven, en kollega eller et familiemedlem har haft brug for omsorg og st tte.
Som samfundsf nomen er skilsmisse i l bet af 1900-tallet blevet liberaliseret, normaliseret og i nogen grad aftabuiseret. I det perspektiv kan NemID-skilsmissen ses som den forel bige kulmination p en rhundredelang historisk udvikling: skilsmisserevolutionen.
Den lille, den store og den evige historie
Skilsmisserevolutionen t ller hundredtusinder af unikke familiehistorier. Som den russiske forfatter Lev Tolstoj (1828-1910) observerede i sin store episke k rligheds- og skilsmisseroman Anna Karenina : Alle lykkelige familier ligner hinanden, men den ulykkelige familie er altid p sin egen m de ulykkelig . Alligevel rummer den enkelte historie som regel elementer, der forekommer evige og almenmenneskelige: bristede dr mme, sorg, forelskelse, jalousi, tvivl, skyld, vrede og lettelse. Det er de eksistentielle dimensioner af skilsmissen, der g r, man i dag kan l se et digt fra 1890 eller et brevkassebrev fra 1950 og blive r rt eller f le sig ramt.
At blive skilt i Danmark var t i begyndelsen af 1900-tallet, noget andet 100 r senere. Dels undergik gteskabet i mellemtiden store ndringer, dels havde samfundet forandret sig fundamentalt. Det g r det n sten umuligt at sammenligne to skilsmisser p tv rs af tid og pege p , hvilke forskelle der skyldes samfundsm ssige forandringer, og hvilke der skyldes mere specifikke omst ndigheder i det enkelte gteskab og ved den enkelte skilsmisse. Det kan man konstatere, hvis man ser p to tilf ldige sager fra K benhavn