Museer for folk , livre ebook

Titelside
100 danmarkshistorier
Thomas Bloch Ravn

Aarhus Universitetsforlag
Kampen om museerne

Borgmesterg rden p Landsudstillingen i Aarhus i 1909. Forud for bningen var g et en kamp mellem to forskellige museumssyn, som siden da har pr get diskussionen om museernes opgaver og rolle i samfundet. Skal museer mest handle om genstande eller v re om og for folk? Udsnit af tegning af Franz ediv (1864-1945).
|| Illustreret Familie-Journal /Det Kgl. Bibliotek
Fra forhistorie til folk
Landsudstillingen i 1909 var en gigantisk satsning for Aarhus og markerede, at byen nu var avanceret til at v re Danmarks n stst rste by. Det store arrangement med industri, h ndv rk og kultur bnede tirsdag den 18. maj, og Peter Holm (1873-1950) var stolt og sp ndt. Nu skulle den unge l rers k mpearbejde med at stable en historisk udstilling i Den gamle Borgmesterg rd p benene virkelig st sin pr ve. Kong Frederik 8. (1843-1912) var der, kronprins Christian (1870-1947) var der, og borgmester Ernst Drechsel (1858-1932) var der. Det samme var alt, hvad der kunne krybe og g af honoratiores i Aarhus.
Peter Holm var imidlertid ikke blot ved at revne af stolthed, men ogs ved at segne af tr thed. For han havde arbejdet i d gndrift for at f Borgmesterg rden og de historiske udstillinger klar til den store bning. Et projekt, som den unge Holm havde arbejdet m lrettet p siden 1907.
Arbejdet havde ikke v ret uden bryderier. For mens folkene bag Landsudstillingen konsekvent havde bakket op om Peter Holms arbejde, s havde kredsene bag Aarhus Museum (fra 1861) decideret modarbejdet projektet. Det var derfor en glad og lettet Peter Holm, der et lille halvt r efter, da udstillingen lukkede og slukkede, kunne konstatere, at Den gamle Borgmesterg rd havde v ret en af Landsudstillingens st rste succeser.
Det gav blod p tanden, og Holms dr m om et permanent frilandsmuseum for byernes kulturhistorie med Den gamle Borgmesterg rd som museets bankende hjerte begyndte for alvor at tage form. Ambitionen var et museum, der handlede om de mennesker, der havde levet deres liv i de danske k bst der. Og vel at m rke et museum, der ikke kun var for de s rligt interesserede, men for folk i almindelighed. Dr mmen blev til virkelighed, da Holm fem r efter, i 1914, kunne bne det museum, der i l bet af f r udviklede sig til Den Gamle By.
Peter Holms planer st dte mod det dengang herskende museumssyn, der insisterede p forhistorien - tiden f r skriftlige kilder - og videnskaben som museernes h jeste form l. Det f rte til en uforsonlig konflikt, som ogs er afs ttet for denne bogs fort lling. En ren Aarhussag, vil nogen nok indvende. Ja, i udgangspunktet. Men den er ogs s meget mere. For konflikten er den mest manifeste artikulation af den r kke af brudflader inden for den danske museumsverden, som for alvor tog form i rtierne omkring r 1900, og som s at sige blev indlejret i b de det tankes t og de strukturer og dilemmaer, der siden har pr get museerne i Danmark. Skal museerne handle om ting eller om mennesker? Er den fjerne forhistorie vigtigere end den tid, folk kan huske? Skal museerne henvende sig til forskere eller til almindelige mennesker? Og hvem skal egentlig bestemme, hvad museerne skal v re?
Som s dan er kampen om Den gamle Borgmesterg rd afs ttet for en mere generel skildring af de danske kulturhistoriske museers historie. Alts ikke s meget kunstmuseerne eller de naturhistoriske museers historie. Nej, bogen handler f rst og fremmest om de kulturhistoriske museers historie fra Kongens Kunstkammer, der fandt sin form midt i 1600-tallet, til dagens mangeartede museumslandskab. Men med s rligt fokus p det folkelige aspekt, som siden i stadig h jere grad er kommet til at kendetegne den danske museumsverden.
Det folkelige fokus er en vigtig rsag til, at museerne i Danmark tiltr kker flere og flere bes gende. I 2018 havde de kulturhistoriske museer over otte millioner g ster. Kulturmuseerne er dermed et af de absolut vigtigste vinduer til dansk identitet og historie. De mange bes gende h nger sikkert ogs sammen med, at flere f ler et behov for at stoppe op et jeblik. Besinde sig. Hvor kommer vi fra, og hvor er vi p vej hen? For nu er som bekendt et uendeligt kort jeblik, et midlertidigt stoppested, p vejen mellem fortid og fremtid. Det er historien, der binder det sammen, og her spiller museernes trov rdighed og folkelige forankring en n glerolle.
Fremmede jne
At det folkelige fokus rent faktisk er karakteristisk for museerne i Danmark, understregede den katalanske journalist Lara Saiz Moya under et bes g i Den Gamle By en for rsdag i 2014. Lara Saiz Moya havde opholdt sig nogle m neder i Aarhus. Her havde hun aflagt Den Gamle By flere bes g, og med Aarhus som base havde hun bes gt kulturmuseer i Danmark, Sverige og Norge, og hun noterede sig museernes folkelige fokus som noget helt unikt.
Fremmede jne har ofte et bedre blik for det, vi selv tager for givet, og der er ingen tvivl om, at den katalanske journalist s det unikke og s rlige. For mens de museer, som Lara Saiz Moya kender andre steder fra, is r l gger v gt p det exceptionelle i form af den st rste kunst, de ldste objekter, mindesm rker, ja slotte, borge, kirker og i det hele taget det ekstraordin re og den historie, der handler om magten og samfundets ledende lag, s havde hun i Den Gamle By og i Skandinavien oplevet museer, der fokuserer p helt almindelige menneskers liv og historie. Endda helt op til (n sten) i dag. Samtidig havde hun bidt m rke i, at vore museer ofte er mere inviterende og formidlende over for et stort og bredt publikum.
Det folkelige fokus kan f res tilbage til oplysningsfilosofiens ideal fra slutningen af 1700-tallet om at danne og uddanne befolkningen. Og til 1800-tallets nationalromantik og behovet for at skabe identitet og sammenh ngskraft i de opvoksende nationalstater. Og endelig kan man pege p den lange r kke af folkelige nybrud i den komplekse proces, der i rtierne omkring r 1900 gjorde danskerne til danskere og gav den brede befolkning demokratiske rettigheder, ligev rd og selvf lelse som borgere i et samfund, der var p vej til at blive moderne. En udvikling, der ogs satte sit markante pr g p det danske sprog i form af ord som folkestyre, folketing, folkeskole, folkeh jskole, folkebibliotek, folkekirke, folkebev gelse og folkemuseer.
Den walisiske museumsmand John Williams-Davies (1949-) p pegede i en artikel fra 2009 i det britiske tidsskrift Folk Life , at de skandinaviske frilandsmuseer fra rtierne omkring r 1900 var noget helt s rligt. For det f rste lagde disse museer v gt p at belyse almindelige menneskers historie. Det var aldrig set f r, understregede han. Og for det andet var museernes ambition ogs at fort lle historien for almindelige mennesker. Det var ligefrem radikalt.
At mange museer p vore breddegrader l gger v gt p menneskene og deres historier og ikke kun p deres ting, p museumsgenstandene, er et s rtr k, der ikke er mere end godt 100 r gammelt. Og i datidens brydninger mellem forskellige museumsideer var det p ingen m de sikkert, at netop dette s rtr k skulle vise sig at f s st rkt et gennembrud, at det ligefrem blev noget, udefrakommende ville bide m rke i. Pointen kan illustreres ved at fort lle historien om den voldsomme, ja ligefrem uforsonlige konflikt, som pr gede Den Gamle Bys formative r fra 1907 til 1914.

Peter Holm var 26 r yngre end konsul og museumsformand Frederik Ollendorff (1847-1918), og forskellen i deres museumssyn var mindst lige s stor. For Ollendorff var det forhistorien og den enkelte museumsgenstand, der var det centrale, mens det for Peter Holm var den n re fortid og fort llingen herom. Fotos fra ca. 1910.
|| Den Gamle By
Striden
Manden i centrum for konflikten var Peter Holm, der var f dt den 14. maj 1873 i en aarhusiansk h ndv rkerfamilie. I 1891 tog han eksamen som l rer, og i 1898 blev han ogs translat r i engelsk. Om en akademisk uddannelse blev der aldrig tale. Fra sin tidlige ungdom n rede Peter Holm en dyb interesse for sin by og dens historie, og han var bekymret over, hvor uimodst eligt udviklingen forandrede de gader, torve og bymilj er, som han kendte som sin egen bukselomme, og som han huskede i alle detaljer. Han rejste meget og havde bes gt mange udenlandske museer, og da han ovenik bet var en arbejdsom, praktisk og l sningsorienteret mand, var der brug for ham i flere sammenh nge.
I 1907 blev Peter Holm indvalgt som medlem af Aarhus Museums bestyrelse. Samme r blev han involveret i arbejdet med Landsudstillingen, der skulle l be af stablen i 1909. De to ting kom til at h nge t t sammen - omend under meget forskellige vilk r.
Museet i Aarhus var stiftet i 1861 som et af de f rste museer uden for hovedstaden. Museets fokus var forhistorien, mens de senere rhundreder, for ikke at tale om almindelige menneskers historie, slet ikke n d samme bev genhed. Det var denne sekund re samling fra nyere tid, Peter Holm fik ansvaret for, da han i 1907 blev medlem af bestyrelsen.
Fra Landsudstillingen var der ogs bud efter den unge l rer, da man pegede p ham som den, der kunne st i spidsen for udstillingens historiske indslag. Som sine forbilleder, de store verdensudstillinger (den f rste fandt sted i London i 1851), skulle Landsudstillingen nemlig ikke kun se fremad, den skulle ogs se tilbage.
Som ramme for den historiske udstilling fik Holm kig p Den Secherske G rd, der netop var blevet solgt til en t mrermester med nedrivning for je. Den store ren ssanceg rd var opf rt i 1597 og l ved Immervad i byens hjerte. Den havde i tidens l b v ret ejet af flere Aarhusborgmestre. Peter Holm gav den derfor navnet Den gamle Borgmesterg rd. Ideen var at flytte g rden til arealet for Landsudstillingen og installere den med udstillinger og interi rer, som kunne vise byens og borgernes historie siden ren ssancen i tiden omkring 1600.
Allerede her fornemmer man den id , der med tiden skulle blive til Den Gamle By. I januar 1908 bevilgede bestyrelsen for Aarhus Museum 1.000 kr. til at erhverve Borgmesterg rden, mod at m