Det lille systemskifte , livre ebook

Titelside
100 danmarkshistorier
Jesper Vestermark K ber

Aarhus Universitetsforlag
Valgets vinder

Ved folketingsvalget i november 2001 blev Danmark farvet bl t. Et nyt politisk flertal med Anders Fogh Rasmussen (1953-) i spidsen tog magten. Det lykkedes at genvinde magten i to omgange, og han sad sikkert i sadlen frem til 2009, hvor han overlod posten som regeringsleder til Lars L kke Rasmussen (1964-).
|| Per Morten Abrahamsen/BAM/Ritzau Scanpix
Nyt rstalen 2002
Venstres formand Anders Fogh Rasmussens f rste nyt rstale indvarslede en ny tid for det danske samfund. Siddende ved sit skrivebord p Marienborg lignede han sine forg ngere, der ligesom ham havde lanceret deres program og nsket danskerne et godt nyt r. Men denne tale skilte sig ud. For f rste gang i 26 r havde en ny statsminister erobret posten gennem et folketingsvalg. Knap halvanden m ned f r rsskiftet, ved folketingsvalget den 20. november 2001, opn ede hans parti 14 nye mandater og blev for f rste gang siden valget i 1920 Danmarks st rste parti. Dermed kunne partiet sammen med Det Konservative Folkeparti regere alene p opbakning fra valgets anden store sejrherre, Dansk Folkeparti, der fik 12 % af stemmerne blot seks r efter partiets dannelse i 1995.
Valget var den forel bige kulmination p Fogh Rasmussens kamp for magten i dansk politik. Siden Uffe Ellemann-Jensen (1941-2022) tre r tidligere overdrog ham formandsposten for Venstre, havde han i detaljer planlagt, hvordan han ville erobre og siden forvalte embedet som statsminister. Og nu sad den nyvalgte statsminister d r med stor selvtillid og selvbevidsthed og fremlagde et program, der emmede af nsket om nye tider. I roligt tempo og med jnene fast rettet mod kameraet forklarede Fogh denne 1. januar 2002 om de nye m l, han ville s tte for Danmark i det nye rhundrede. Hvor 1900-tallet var pr get af klassekamp, folkemord, undertrykkelse, verdenskrige og totalit re ideologier, skulle 2000-tallet, if lge Fogh, blive til frihedens rhundrede - pr get af samarbejde, fred og respekt for det enkelte menneskes liv. Internationalt skulle Danmark kompromisl st bek mpe terrorisme sammen med USA, og med den planlagte udvidelse af EU kunne Danmark spille en afg rende rolle i at samle Europa efter Berlinmurens fald.

Anders Fogh Rasmussen pr senterede sin f rste regering den 27. november 2001. En m neds tid senere holdt han sin f rste nyt rstale, hvor det stod klart, at der nu kom andre boller p suppen i den danske samfundsdebat: Den borgerlige epoke var begyndt.
|| Mads Winther/Ritzau Scanpix
I forhold til indenrigspolitikken lagde Fogh v gt p , at samfundet fortsat skulle p tage sig ansvaret for en lang r kke opgaver. Men f rst og fremmest skulle velf rdsstaten udvikles til et velf rdssamfund ved at forene ansvar for f llesskabet med personlig frihed. Det bet d flere fritvalgsordninger i det offentlige, ret til at v lge et privat hospital, hvis ventelisten var for lang, og et opg r med angiveligt stive systemer, umyndigg relse og ensretning. For Fogh indebar det sidste punkt, at s kaldt statsautoriserede smagsdommere , der angiveligt sad i overfl dige r d, n vn og institutioner, skulle fjernes. If lge Fogh risikerede disse tendenser til eksperttyranni at undertrykke den frie, folkelige debat ved at fastsl , hvad der var rigtigt og forkert p omr der, hvor den enkelte selv var ekspert.
Kort tid efter offentliggjorde regeringen en liste med 103 n vn, udvalg og centre, som skulle nedl gges, og andre, hvis bevillinger skulle standses eller reduceres. Oml gningerne gjaldt is r institutioner med fokus p milj , f devarer, kultur og ulande og vakte stor opsigt i pressen. Ikke mindst fordi regeringen erstattede de s kaldte smagsdommere med egne r dgivere og eksperter, hvis holdninger l t ttere p Fogh Rasmussens.
Udskiftningen af r dgivere gjorde sig s rligt g ldende p milj omr det. I 1990 erne havde socialdemokraten Svend Auken (1943-2009) udvidet Milj - og Energiministeriet og arbejdet ih rdigt for at g re Danmark til et gr nt foregangsland. Fogh Rasmussen og flere andre borgerlige s skeptisk p Socialdemokratiets ambitioner p milj omr det og stillede sig ogs kritisk over for de dystre videnskabelige forudsigelser, hvis ikke de afviste dem. Derfor nedlagde den borgerlige regering kort efter sin tiltr delse i 2001 en r kke stillinger i Milj styrelsen og oprettede i 2002 Institut for Milj vurdering med den verdenskendte Bj rn Lomborg (1965-) som leder. Han havde i 1998 udgivet bogen Verdens sande tilstand , hvori han nedvurderede den efterh nden store videnskabelige konsensus omkring menneskets negative p virkning af klimaet. Fyring er i embedsv rket, ans ttelsen af Lomborg og finansieringen af anden klimaskeptisk forskning var imidlertid kun n del af Fogh Rasmussens v rdikamp, der koncentrerede sig om at erobre den offentlige debat, som han mente venstrefl jen havde domineret for l nge.
Det s rlige ved valget i 2001 var de nye magthaveres insisterende understregning af behovet for et opg r med meningstyranniet og et system af intellektuelle, politikere og kunstnere, der angiveligt kuede den enkelte dansker. I en tale til Folketinget kort efter valgsejren proklamerede Fogh Rasmussen, at v lgerne ved folketingsvalget i 2001 havde sendt et klart signal om fornyelse af det danske samfund. Valget var, h vdede han, et opg r med den gammeldags opdeling af politik i h jre og venstre og med opdelingen af mennesker, efter hvilken erhvervsgruppe, uddannelsesgruppe eller socialgruppe de tilh rte. Kort sagt et opg r med klassekampen, der havde pr get det foreg ende rhundrede. I stedet pr gede en anden type klassekamp Fogh Rasmussens retorik. Den nye regering skulle if lge statsministeren g re op med den kulturelle overklasses formynderiske fors g p at opdrage den almindelige dansker . Iscenes ttelsen af de borgerlige som frontk mpere p vegne af folket i en v rdikamp mod et venstreorienteret meningstyranni stod centralt hos Fogh Rasmussen og hans ligesindede og var en v sentlig rsag til, at de i den efterf lgende tid omtalte valget som et systemskifte.
Systemskiftet som begreb
Egentlig er det lidt misvisende at kalde folketingsvalget i 2001 for et systemskifte. Systemskiftet forbinder vi i Danmark med udn vnelsen af den f rste Venstreregering i 1901. Efter flere rtiers kamp om, hvem der m tte danne regering, vandt b ndernes repr sentanter i Venstrereformpartiet i dette r en knusende sejr over godsejernes parti H jre. I de efterf lgende r stod det mere og mere klart, at den parlamentariske skik, der tilsiger, at ingen kan regere med et folketingsflertal imod sig, var kommet for at blive. Gennembruddet for denne form for parlamentarisme fik stor betydning for, at det i Danmark er enklere for partier at indg i regeringer, men ogs at regeringer typisk er noget svagere end i andre lande, fordi de skal danne flertal med andre partier. Uden dette skifte var det n ppe lykkedes at ndre grundloven og kraftigt udvide stemmeretten i 1915. Efterf lgende i 1953 markerede Folketingets repr sentanter parlamentarismens v rdi for det danske demokrati ved at skrive princippet ind i grundloven.

Regeringen var oprindeligt skeptisk over for milj - og klimadagsordenen, og de satte fx Henrik Svensmark (1958-), der ben gtede de menneskeskabte klimaforandringer, p finansloven i 2004. F rst op til klimatopm det i 2009 besluttede regeringen at arbejde for Danmark som et gr nt foregangsland.
|| Wikimedia Commons
Der var naturligvis ikke p nogen m de tale om et systemskifte af den karakter i 2001. Ingen betvivlede det parlamentariske princip. Det lille systemskifte skal snarere forst s som en ideologisk betegnelse og en del af fortolkningskampen om dansk politik. If lge en r kke af de centrale akt rer var der tale om et ideologisk systemskifte, hvor de politiske kr fter, som havde regeret Danmark i en rr kke, m tte vige.
Valget indebar en forandring af dansk politik, idet magten flyttede fra midten til h jre. Centrum- Demokraterne r g for f rste gang siden stiftelsen i 1973 ud af Folketinget, mens Kristeligt Folkeparti kun holdt sig lige over sp rregr nsen med fire mandater. S rligt t parti, Det Radikale Venstre, mistede en del af den indflydelse, partiet havde haft som kongemager i store dele af 1900-tallet. I l bet af efterkrigstiden havde partiet flere gange skiftet fra den faste samarbejdspartner Socialdemokratiet og dannet flertal med de borgerlige partier. Men i 2001 var det anderledes. De borgerlige partier var ikke l ngere afh ngige af partiet. Magten var skiftet til Dansk Folkeparti, som med stor pr-sans udnyttede indflydelsen ved de rlige finanslovsforhandlinger, n r Kristian Thulesen Dahl (1969-) gik ind til forhandlingerne med favnen fuld af ringbind med farverige post-its. Partiets formand Pia Kj rsgaard (1947-) havde et m l om indflydelse og et nske om at fremst med st rre seri sitet end Fremskridtspartiet. S l nge Dansk Folkeparti fik nogle af deres m rkesager igennem, udviste de derfor stor samarbejdsvillighed over for regeringen, der s ledes havde et af nyere tids mest stabile parlamentariske grundlag.
Med Anders Fogh Rasmussen som regeringsleder ndredes nogle spilleregler for dansk politik. Frem for at arbejde hen over midten med Socialdemokratiet og midterpartierne udarbejdede regeringen finanslove og andre store regeringsbeslutninger som krigsdeltagelsen i Irak i 2003 og strukturaftalen i 2004 alene med Dansk Folkeparti. Opposition en reagerede med at anklage regeringen for at f re blokpolitik. Forligskulturen ndrede sig imidlertid ikke synderligt, idet regeringen stemte sammen med Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre om ca. 75 % af lovene i den f rste regeringsperiode. Den parlamentariske kultur, hvor de store partier stemte for finanslovsforslag, selv om de ikke var med i aftalerne, ndrede sig heller ikke i 2000 erne. Alligevel indikerede brugen af det sn vre flertal til at tr ffe skels ttende beslutninger, at regeringen var klar til at s tte handling bag sine ord. Foruden disse store beslutninger brugte rege