Undersøgende team , livre ebook

Thomas R.S. Albrechtsen
UNDERS GENDE TEAM
Aarhus Universitetsforlag
SKOLEN SOM KONTEKST
Ny l rer, nyt team
Anna er 24 r og nyuddannet l rer. Hun er netop begyndt p sit f rste job p F llesskolen, hvor hun prim rt skal undervise i matematik og tysk i udskolingen. Hun m der en masse nye kolleger, og nogle af dem er hun i team med. F llesskolen er en mellemstor skole med 0.-9. klassetrin, og skoleledelsen har netop besluttet, at alle l rere i l bet af skole ret skal arbejde med elevernes l sning, og at de skal skabe en r d tr d i skolens indsats p l seomr det. Indsatsen er bundet sammen med et nske fra skolebestyrelsen og fra for ldrene om at ge elevernes l segl de. Mediernes og politikernes opm rksomhed p b rn med ordblindhed har ogs spillet en rolle for valget af skolens fokus, ligesom l selyst er et fokusomr de for den kommune, skolen ligger i.
Indsatsen bliver skudt i gang med en p dagogisk dag for medarbejderne, hvor de har inviteret en l seforsker, og i l bet af skole ret skal der v re et samarbejde mellem skolens l rere og nogle eksterne vejledere fra kommunens p dagogiske ressourcecenter om elevernes l sning. Desuden er der to l sevejledere p skolen, som vil v re s rligt involveret i indsatsen.
P F llesskolen g r l rerne allerede meget for at st tte eleverne i deres l sning. De har nogle rs erfaring med l seb nd, de har l sekonkurrencer p tv rs af klasser og fors g med l semakkere p tv rs af klassetrin, og s er skolebiblioteket netop blevet moderniseret. Desuden arbejder skolens l sevejledere systematisk med test af elever, vejledning af kolleger og med forskellige st tteforanstaltninger for de elever, der har vanskeligt ved at l se.
Skoleledelsen forventer, at alle skolens team arbejder med at styrke elevernes l segl de. Skolelederen henviser til, at l segl de indg r i F lles M l for danskfaget, og at l sning er en st rre eller mindre del af alle fag. Indsatsen kan derfor ses som del af form lsparagraffen, der siger, at skolen er forpligtet p at skabe rammer for elevernes virkelyst og give dem lyst til at l re mere .
P F llesskolen fungerer de faglige vejledere som teamkoordinatorer i skolens fagteam. Derudover er skolen organiseret i klasseteam og afdelingsteam. Der er to afdelinger, en fra 0.-5. klasse og en fra 6.-9. klasse, der har hver deres p dagogiske leder. Lederen af fase 1 er ogs leder for SFO en. De indg r sammen med skolelederen i skolens ledelsesteam.
Anna gl der sig meget til at begynde som l rer p F llesskolen, til at m de sine elever og l re sine nye kolleger at kende. Hun er sp ndt p , hvordan samarbejdet vil foreg i de team, hun bliver en del af, og p , hvordan de skal gribe opgaven om at fremme elevernes l segl de an.
Skolens organisering i team er formet af skolens kultur, traditioner, rutiner, normer og regler. Og de forskellige team har forskellige form l. Teamsamarbejde foreg r altid i en sammenh ng, i en st rre kontekst . F llesskolen, som Anna er blevet ansat p , er viklet ind i et st rre netv rk af akt rer og begivenheder, som har indflydelse p de enkelte team og p , hvordan teamet fungerer, og hvilke opgaver det skal l se. Anna m der kolleger, som allerede har nogle s rlige relationer til hinanden og en f lles historie. Hun tr der ind i en hverdag, hvor der er s rlige ressourcer til stede, hvor mange beslutninger allerede er truffet, og der er bestemte m der at g re tingene p . Alt dette former det kollegiale samarbejde, hun bliver involveret i. Her i bogen vil vi f lge hendes vej ind i F llesskolens unders gende teamsamarbejde.
Team i skolen
Helt overordnet best r et team af to eller flere personer, der interagerer med hinanden i situationer, hvor der er en st rre eller mindre grad af gensidig afh ngighed mellem dem. Der er et f lles form l eller m l for samarbejdet, og deltagerne betragtes som en enhed.
I Danmark ser vi de f rste udgivelser om team i skolen i 1990 erne. For eksempel bogen L rerteam fra 1994, der er skrevet af l reren Karsten S rensen. I forordet n vner S rensen den dengang nye folkeskolereform fra 1993 som noget, der grundl ggende vil forandre skolens virksomhed. Han tilf jer:
Planl gning, gennemf relse og evaluering af undervisningen er ikke l ngere overvejende et anliggende for den enkelte l rer, men et f lles anliggende. Som f lge heraf ndres l rerrollen: Den privatpraktiserende l rer erstattes af teaml reren.
I dag er teamsamarbejde en selvf lgelig del af hverdagen p stort set alle skoler, og der er ofte en f lles forst else af, at form let med teamsamarbejde er at forbedre undervisningen og styrke elevernes l ring og trivsel. Teamorganiseringen g r noget godt for skolen og i sidste ende for eleverne. I eksemplet med F llesskolen er m let blandt andet, at samarbejdet om l sning kan ge alle elevers interesse for at l se.
Team kan sammens ttes p forskellige m der, og det er de ogs blevet siden 1990 erne. Frem til i dag er der dog fire typer af organiseringer, som de fleste skoler bruger. Det er klasseteamet, rgangsteamet, afdelingsteamet og fagteamet. Danmarks Evalueringsinstitut udgav i 2021 en rapport med titlen Teamsamarbejde i folkeskolen , som blandt andet viser, at det netop er disse fire typer af team, der er udbredt p de fleste skoler.
I en anden tidlig udgivelse om teamsamarbejde i skolen, fra 1994, med titlen Team: dannelse, vedligeholdelse, koordinering skrevet af Lejf Moos og Johnny Thomassen, som dengang arbejdede p Danmarks L rerh jskole, ser vi ogs denne inddeling. Her taler forfatterne om teamdannelse omkring den enkelte klasse, det enkelte klassetrin eller omkring afdelinger og spor. De n vner desuden en femte type, som de kalder teamdannelse efter k rlighedsprincippet . Med dette mener de et samarbejde, der er opst et p baggrund af l reres venskab og enighed om p dagogiske og andre sp rgsm l. Det er mere eller mindre opst et af sig selv og er karakteriseret ved at v re forholdsvis uformelt. K rlighedsprincippet stiller Moos og Thomassen op over for det professionelle princip for teamdannelse, som ligger bag de fire andre m der at organisere team p i skolen, og som i udgangspunktet er mere formelle.
Det hyggelige team
Sp rgsm let er dog, om det er s let at adskille k rlighedsprincippet og det professionelle princip i skolens teamsamarbejde. Lise Tingleff Nielsen peger i sin ph.d.-afhandling Teamsamarbejdets dynamiske stabilitet fra 2012 p , at l reres teamsamarbejde i h j grad har v ret orienteret mod undervisningens praktiske, disciplin re og organisatoriske forhold - som hun samlet betegner som undervisningens funktionalitet - mere end det har v ret orienteret mod elevernes l reprocesser. Nielsen fremh ver desuden, at hun i sine unders gelser har set en dominerende kulturel logik i teamsamarbejdet i form af det, hun kalder for en familiekultur , hvor samarbejdet er pr get af hyggelige og familielignende relationer . Det minder meget om et teamsamarbejde efter k rlighedsprincippet.
Om det er et problem , at denne form for teamsamarbejde (stadig) er udbredt, kan man diskutere. Det kommer an p , hvilket form l, hvilken vision og hvilke v rdier vi tilskriver teamsamarbejdet. Men hvis vi forventer, at teamsamarbejdet skal fremme erfaringsudveksling og medarbejdernes professionelle l ring og udvikling, s er det ikke nok, at man har det godt med hinanden. Det afg rende er, hvad man samarbejder om. Et teamsamarbejde best r b de af en social dimension og en opgavedimension.
Den engelske professor i organisationspsykologi Michael A. West beskriver i sin bog Teamwork fra 1994, hvordan team kan variere i forhold til disse to fundamentale dimensioner. Han skelner mellem fire typer af team, som han kalder: det dysfunktionelle team, det kolde effektive team, det hyggelige team og det velfungerende team .
Et team er dysfunktionelt, n r medlemmerne hverken kan l se opgaven eller holde ud at v re sammen med hinanden. I det kolde effektive team er man i stand til at l se opgaven, men man har ikke nogen videre god relation til hinanden. I et koldt effektivt team er det professionelle princip dominerende - man forholder sig professionelt til sagen, men ofte med en rigid indstilling og social distance, der risikerer at p virke teammedlemmernes arbejdsgl de og engagement.
Det omvendte g r sig g ldende i det hyggelige og komfortable team. Her har man det grundl ggende godt med sine kolleger, og k rlighedsprincippet eller de familielignende relationer dominerer. Svagheden er her, at hyggesnak i teamet ofte vil st i vejen for de mere kritiske og unders gende professionelle samtaler. Som medlem af et hyggeligt team vil man derfor kunne f en f lelse af ikke at komme i dybden med dr ftelserne eller f l st en opgave ordentligt.
Ogs p F llesskolen oplever Anna, at hendes team fungerer meget forskelligt. P nogle m der er det hyggeligt at m des med kollegerne, men der mangler en dagsorden, og medlemmerne taler mest om emner, der sagtens kunne v re blevet informeret om p anden vis. Anna deltager i samtalerne, men synes lidt, at hun spilder sin tid i forhold til de opgaver, hun skal l se i sin undervisning. Til andre teamm der oplever Anna derimod, at der er et godt flow, hvor de kommer i dybden med nogle faglige problemstillinger. If lge West opst r det velfungerende team, n r medlemmerne har det godt sammen kollegialt og samtidig n r i m l med teamets opgaver.
Det unders gende team
Men hvordan bev ger vi os fra et hyggeligt teamsamarbejde til et, der ogs er virkningsfuldt og produktivt i forhold til eleverne og skolens opgaver? Eller i forhold til opgaven p F llesskolen: Hvordan kan Anna bedst arbejde sammen med sine kolleger om at ge alle elevernes l segl de? Det kr ver for det f rste, at de g r sig nogle overvejelser om, hvilken tilgang og hvilket m l de har for samarbejdet.
En tilgang til teamsamarbejdet kunne v re, at det afg rende er at f undervisningen til at fungere , s den enkelte l rer kan gennemf re sin undervisning i klassen og i sit fag. Tingene skal administreres , planl gges og forberedes . Hvordan man fremmer elevernes l segl de,