Klimatilpasning , livre ebook

Anja Skjoldborg Hansen (red.)
Klimatilpasning
- hvorfor og hvordan?
Milj biblioteket 3
Forord
Klimatilpasning er p mange m der en ny disciplin inden for forskningen. F rst inden for de seneste ca. 10 r er det blevet alment accepteret, at vi kommer til at opleve forandringer i klimaet i dette rhundrede, uanset om vi n r m lene for reduktion i udledning af drivhusgasser. Klimaforskerne og FN s klimapanel er derfor begyndt at interessere sig for, hvilke muligheder vi har, for at undg s mange u nskede effekter som muligt af de kommende klima ndringer.
I Danmark blev klimatilpasning for alvor sat p dagsordenen med den f rste nationale klimatilpasningsstrategi fra 2008. En del af strategien var, at tilpasningssp rgsm let skulle indarbejdes mere i den danske klimaforskning for at den n dvendige viden kom frem. I den forbindelse blev der oprettet en Koordineringsenhed for Forskning i Klimatilpasning (KFT). KFT fik en rlig bevilling p 5 mio. kr. i perioden 2008 til 2012, som blev brugt til koordinering og videndeling, men ogs til at igangs tte nye konkrete projekter.
Forskning i klimatilpasning kr ver, at man inddrager mange forskellige fagomr der. Udover klimaforskerne, kr ver indsatsen et bredt samarbejde mellem forskerne med speciale i effekter p fx natur, vand og luft, forskere fx ingeni rer i tekniske l sninger, konomer, politologer, sociologer, planl ggere og mange andre. Der var derfor god brug for at samle og dele viden fra de mange forskellige institutioner, hvor ekspertisen var, og KFT havde seks danske forskningsinstitutioner som medlemmer. Sekretariatet for KFT var placeret p Aarhus Universitet, hvor jeg havde den forn jelse at v re sekretariatsleder i det sidste r enheden eksisterede.
Et meget synligt resultat af samarbejdet i KFT er denne bog. Netop fordi klimatilpasning kr ver samarbejde p tv rs af mange fagomr der, er der ikke en enkelt forsker eller institution, der alene kan belyse emnet. Jeg har derfor v ret s heldig, at vores samarbejdspartnere alle har nsket at bidrage med deres ekspertviden inden for deres felt, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke dem alle for deres bidrag. Vi vil gerne med denne bog dele noget af den viden der findes i de danske forskningsmilj er, og sammen bidrage til at g re Danmark mere modstandsdygtig overfor de klima ndringer, der m tte komme.

Roskilde 24. august 2015
Anja Skjoldborg Hansen

Oversv mmelse p Amagermotorvejen. Foto: Martin Lehmann, Polfoto.
Anja Skjoldborg Hansen 1 Indledning

Legeplads i regnvejr. Foto: Vadim Zaitsev, Colourbox.
Der er grundl ggende to tilgange til at h ndtere de globale klimaforandringer: modvirkning og tilpasning. Ved modvirkning fors ger man at h ndtere rsagen til problemet ved at mindske udledninger af drivhusgasser. Ved tilpasning fors ger man at mindske de negative effekter af de forventede forandringer. Begge tilgange er vigtige .

Erantis. Foto: Mads Kirkegaard, Colourbox.

Energiproduktion. Foto: Jens Stolt, Colourbox.

Foto: Colourbox.
Klimaet i Danmark og i verden er under forandring. Nogle af forandringerne har vi allerede oplevet, som f.eks. varmere temperaturer, tidligere for r og kraftigere regn. Disse typer af effekter vil sl endnu mere igennem i de kommende r, og andre vil m ske komme til. Vi har i Danmark allerede set eksempler p , hvor stor effekt det kan have, n r vi oplever ndringer i form af mere ekstremt vejr. Emnet for denne bog er, hvordan vi bruger den viden, vi har om klimaforandringer, til bedst muligt at sikre vores v rdier og vores levevis i fremtiden, ogs kaldet klimatilpasning.
Hvad er klima?
Ordet klima er efterh nden blevet synonymt med den globale diskussion om klimaforandringer. Men hvad betyder ordet egentlig, hvad er forskellen p klima og vejr, og hvordan vil vi opleve klima ndringer?
Klima er et udtryk for det gennemsnitlige vejrm nster i en region over en l ngere periode. Klima ndringer vil derfor give forandringer i det vejr, vi kommer til at opleve i fremtiden. Men det er sv rt at sige, om det vejr, vi oplever lige nu, er et tegn p forandringer, fordi ndringerne i vejret skal ses over lang tid, for at vi kan tale om, at klimaet har ndret sig.

Foto: Colourbox.
Et varmere klima i fremtiden vil stadig give b de varme og kolde dage, men set over en periode vil vi opleve flere dage, der er varmere end normalt og f rre kolde perioder. Det betyder ogs , at der vil v re st rre risiko for, at det ekstreme vejr, der skyldes varme, f.eks. hedeb lger og kraftig regn, bliver hyppigere. I nogle omr der med begr nsede vandressourcer vil det give st rre problemer med t rke. Omr der, der i dag har tradition for kolde vintre med sne, vil have en stigende risiko for, at der bliver flere perioder med t og derfor stadig kortere perioder med sne og is.
Selv om det i hverdagen kan v re sv rt at f je p konkrete forandringer i klimaet, vil vi formentlig blive n dt til fremover at ndre vores opfattelse af, hvad der er normalt eller forventeligt vejr i Danmark. Alle der har pr vet at bo i l ngere tid i et omr de med et andet klima ved, hvor meget det lokale vejr kan betyde for dagligdagen og selvforst elsen i en befolkning. Steder, hvor man oplever kraftig hede midt p dagen, er siestaen f.eks. et middel til at modvirke ophold udenfor i de varmeste timer. Det kan ses som en livsstil, der er tilpasset det lokale klima, og som det kan v re sv rt at tage til sig, hvis man er vokset op et andet sted. P steder, hvor man ofte oplever meget lange og isd kkede vintre, er der ofte lokale tilpasninger i form af h jtsiddende el-kabler, som ikke d kkes af sne, og afm rkning af veje og stier med pinde, s man kan finde vej i et sned kket landskab.
P den m de har alle befolkninger til alle tider og steder foretaget lokal klimatilpasning. Det vejrm nster, som ens for ldre og generationerne f r har udviklet sig sammen med, er ofte en indgroet del af selvforst elsen og folkesj len i form af sange og traditioner. Ogs i Danmark har vi eksempler p sange, der hylder et s rligt aspekt ved det danske vejr, f.eks. i Danmark nu blunder den lyse nat skrevet af forfatteren Th ger Larsen: Byger, som g r og kommer, det er den danske sommer .
Klima ndringer er set f r
ndringer i klimaet er ikke et nyt f nomen. Fra starten af 1300-tallet til 1850-erne oplevede Danmark og resten af Nordeuropa det, der blev kaldt den lille istid , hvor gennemsnitstemperaturen var omkring 1,5 grader koldere end normalt. Nogle af resultaterne var ekstraordin rt kolde vintre, hvor de indre farvande ofte var tilfrosne. Somrene blev kortere og mere regnfulde og f rte til flere perioder med d rlig h st. Den lille istid var formentlig en del af en naturlig variation i jordens komplekse klimasystem. Den p virkede hele Nordeuropa, og medf rte generelt forandrede livsbetingelser for millioner af mennesker. En af de mest kendte konsekvenser er m ske, at de nordboere, der havde koloniseret Gr nland under Erik den R de i 985, d de ud omkring r 1400 p grund af de kolde somre og faldende havtemperatur. I perioden blev Europa ramt af d rlig h st og misv kst i gennemsnit hvert fjerde r, og man mener i dag, at det var to p hinanden f lgende r med misv kst i Frankrig i hhv. 1787 og 1788, der blev en medvirkende faktor til den franske revolution i 1789. En af de tilpasninger, der skete i Europa under den lille istid, var bl.a., at kartoflen blev en mere popul r afgr de, fordi den gav st rre udbytte end korn, og det ndrede klima gav dermed anledning til nye madvaner.
F lles for tilpasningen til de historiske klimaforandringer er, at befolkningen reagerede p de oplevede ndringer i vejret. De reagerede ved at ndre deres afgr der, n r de flere r i tr k oplevede, at h sten slog fejl, og de flyttede f.eks. som reaktion p fremrykkende gletsjere. Den type tilpasning p baggrund af oplevede forandringer er alts en indgroet del af menneskets natur. Denne m de at tilpasse sig p betyder, at man skal have oplevet en negativ effekt af det ndrede vejr, f r man handler. Det vil sige, at k lderen skal have v ret oversv mmet, h sten skal v re sl et fejl osv. De havde naturligvis ikke andre muligheder, men med den viden om klimaet, vi har udviklet i dag, har vi en helt ny mulighed for ogs at handle p baggrund af forventede ndringer og ikke vente, til skaden er sket. Hvis man f rst handler, n r skaden er sket, kan det betyde, at der kommer store u nskede negative konsekvenser og tab af b de menneskelige og konomiske v rdier, som man gerne ville have undg et. Klimatilpasning i dag handler derfor b de om at reagere p oplevede ndringer, men i lige s h j grad om at agere ud fra de forventede klima ndringer. Netop i denne sammenh ng bliver det vigtigt, hvad klimaforskerne egentlig kan forudsige om forventede effekter, og i hvor h j grad det internationale samfund modvirker klima ndringerne.

Gletsjer. Foto: Helle Kj r, Colourbox.
Klimatilpasning - en del af en helhedsorienteret indsats
Selv om jordens klima er et meget komplekst system, har det l nge v ret klart, at den bedste forklaring, videnskaben kan give p de klimaforandringer, vi har observeret siden midten af det 20. rhundrede, er, at de skyldes et stigende indhold af kuldioxid (CO 2 ) og andre s kaldte klimagasser i atmosf ren. Klimagasserne holder en del af varmen fra solen tilbage og f r derfor atmosf ren til at virke som et drivhus, der f r jordens temperatur til at stige. Den stigende m ngde CO 2 stammer is r fra afbr nding af fossile br ndstoffer som olie, gas og kul. Den vigtigste klimaindsats handler derfor om, hvad det globale samfund kan g re for at mindske udledningerne og vende udviklingen. Vi ved til geng ld ogs , at det globale klimasystem reagerer med forsinkelse p ndrede udledninger. Det betyder, at vi helt sikkert fortsat vil opleve ndringer i klimaet i de n ste 50-100 r, uanset hvordan det g r med de internationale forhandlinger om at neds tte udledningerne af drivhusgasser. Den globale indsats vil afg re, hvor store forandringerne bliver, og dermed hvilket klima vi skal tilpasse os til p