Byen og rusmidlerne , livre ebook

Byen og rusmidlerne
Oplevelser, konflikter og regulering
Redigeret af Esben Houborg, Tobias Kammersgaard , Jonas Strandholdt Bach & Morgan Bancroft
Aarhus Universitetsforlag |
Byen og rusmidlerne
Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2022
Omslag: J rgen Sparre
Tilrettel gning og sats: Narayana Press
Forlagsredaktion: S ren Hein Rasmussen og Karina Bell Ottosen
Bogen er sat med Minion og Bodoni
E-bogsproduktion: Narayana Press
ISBN 978 87 7219 947 4 (epub)
ISSN 1904-6987
Samfund og rusmidler, nr. 7
Aarhus Universitetsforlag
Finlandsgade 29
8200 Aarhus N
www.unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra Aarhus Universitets Forskningsfond
Denne bog er beskyttet i medf r af g ldende dansk lov om ophavsret. Kopiering til undervisningsbrug m kun ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.
Indholdsfortegnelse
Forord
Introduktion
Af Tobias Kammersgaard, Esben Houborg, Jonas Strandholdt Bach & Morgan Bancroft
DEL 1: NATTELIV, UNGE OG BERUSELSE I BYEN
Kapitel 1 24-timers byen: At skabe t lelige liv i skyggen af det br lende natteliv
Af Thomas Friis S gaard & Aske Sivertsen
Kapitel 2 At g ansvarligt i byen: Unges fort llinger om alkohol, k n og risici i det danske natteliv
Af Jeanett Bj nness, Maria Dich Herold & Vibeke Asmussen Frank
DEL 2: DRIKKEGRUPPER OG SOCIALT UDSATTE STOFBRUGERE I AARHUS
Kapitel 3 Reguleringen af udsatte stofbrugeres placering i byens rum: En unders gelse af tre strategier i Aarhus
Af Tobias Kammersgaard
Kapitel 4 At finde sin plads i byen: Drikkegrupper og deres plads i byrummet
Af Jonas Strandholdt Bach
DEL 3: HVERDAGSLIV P STOFSCENERNE I K BENHAVN OG MALM
Kapitel 5 Lokalkultur, hverdagsliv og sameksistens: Perspektiver fra den bne stofscene i K benhavn
Af Morgan Bancroft
Kapitel 6 K n, stoffer og vold: Marginaliserede kvinders hverdagsliv p den bne stofscene i K benhavn
Af Mette Kronb k, Nanna Kappel, Kristian Relsted Fahn e, Esben Houborg & Katrine Schepelern Johansen
Kapitel 7 Et sund eller et ocean? Ligheder og forskelle p stofbrugeres hverdagsliv p de to sider af resund
Af Esben Houborg, Torkel Richert, Johan Nordgren, Morgan Bancroft & Morten Hesse
Om forfatterne
Forord
Byen og rusmidlerne. Oplevelser, konflikter og regulering er det syvende bind i bogserien Samfund og rusmidler . Serien pr senterer forskellige samfundsrelevante emner i relation til legale og illegale rusmidler. Dette bind handler om, hvordan byen og det urbane p forskellige m der er forbundet med rusmiddelbrug og rusmiddelrelaterede problemstillinger. Denne bog samler en r kke bidrag, som p forskellig vis illustrerer nogle af disse sammenh nge. Bidragene i bogen er baseret p dansk, og i et enkelt tilf lde ogs svensk forskning, som er blevet gennemf rt i de senere r. Bidragsyderne kommer fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet, K benhavns Universitet, K benhavns Professionsh jskole, Region Hovedstaden og Malm Universitet. Tilblivelsen af en antologi som denne beror p bidrag fra mange forskellige personer. F rst og fremmest vil vi gerne takke dem, der har deltaget i de forskellige unders gelser, som ligger til grund for de analyser, der bliver pr senteret i bogens kapitler. Ligeledes vil vi gerne takke bogens forfattere for samarbejdet og t lmodigheden i forhold til at f bogen f rdig. Vi vil ogs gerne takke Aarhus Universitets Forskningsfond, uden hvis st tte bogen ikke ville kunne udgives. Og endelig vil vi ogs udtrykke en stor tak til redakt r Karina Bell Ottosen og til de anonyme fagf llebed mmere, som har givet konstruktiv respons p bogens kapitler.
K benhavn, juni 2022 Esben Houborg, Tobias Kammersgaard , Jonas Strandholdt Bach & Morgan Bancroft
Introduktion
Tobias Kammersgaard, Esben Houborg, Jonas Strandholdt Bach & Morgan Bancroft
Byen og rusmidler er forbundet p mangfoldige m der. Alkohol og stoffer indg r som vigtige elementer i forskellige former for urban socialitet og kultur og er t t forbundet med livet i byen. Derfor indg r alkohol og stoffer ogs som vigtige politiske emner i byerne, hvad enten det drejer sig om erhvervsudvikling via alkoholbevillinger, regulering af nattelivet, stof- og alkoholproblemer blandt byens borgere og udefrakommende eller narkotikakriminalitet af forskellig slags. Danske forskere har i mange r unders gt rusmiddelrelaterede f nomener, som optr der i en urban kontekst, fx gennem nattelivsstudier og unders gelser af stofmilj er omkring bne stofscener (Demant et al. 2010; Ravn 2012; Tutenges 2013; S gaard 2014; B hling 2015; Houborg et al. 2019; Bancroft & Houborg 2020). Disse bidrag har dog hidtil kun i begr nset omfang v ret sat ind i et eksplicit urbant perspektiv. Det s ger denne antologi at r de bod p ved at samle en r kke studier, som bidrager med forskellige perspektiver p forbindelserne mellem byen, byliv og rusmidler, og som giver et indblik i rusmiddelforskning rettet mod f nomener, der er relaterede til det urbane rum i Danmark i dag.
Rusmidler er med til at forme byrummet p forskellige m der, b de gennem den fysiske indretning af det (fx v rtshuse og barer) og gennem bestemte adf rdsm nstre, rytmer og rutiner forbundet med rusmiddelbrug. Dermed p virker rusmidler ogs , hvordan forskellige mennesker oplever byen, b de dem, som deltager aktivt i rusmiddelbrug, og dem, som observerer det og m ske endda generes af det. Det g lder fx b de for dem, som deltager i nattelivet, og for de naboer, som generes af dette natteliv. Eller for de udsatte stofbrugere, som deltager i bne stofscener, og for de naboer og erhvervsdrivende, som m tte f le sig generede eller utrygge ved udsatte stofbrugeres adf rd og tilstedev relse i bybilledet. Rusmidler er derfor med til at forme byen rumligt, tidsm ssigt og socialt, samt moralsk. Humangeografen Tim Cresswell har i den forbindelse skrevet om, hvordan visse f nomener, personer eller adf rdsm nstre i byen bliver vurderet som v rende enten p sin plads [in place] eller uden for sin plads [out of place] (Creswell 1996). Cresswells argument er, at ved at se p d t, der bliver stemplet som v rende upassende, kan vi blive klogere p , hvad det er for en s kaldt normativ geografi , der g r sig g ldende i specifikke byrum, dvs. hvilke g ldende normer og forventninger der m tte v re til folks adf rd p netop d t sted. S danne normer er dog ikke kun afgr nset rumligt, de er ogs tidsm ssigt afgr nsede. I den forbindelse kan det synes n sten passende, eller i det mindste knap s problematisk, at v re beruset og h jlydt i g gaden en fredag eller l rdag nat, mens det kan synes h jest upassende en tirsdag formiddag.
Forskellige byrums normative geografi kan ogs blive udfordret og v re til forhandling. S ledes kan der opst forskellige konflikter om, hvem der har retten til at definere, hvordan et bestemt byrum skal bruges, se ud og opleves. S danne konflikter kan fx opst mellem deltagere i en ben stofscene og beboere og erhvervsliv omkring denne scene (Bancroft, denne udgivelse) eller, som allerede n vnt, dem, der indtager rusmidler og fester i nattelivet og folk, der f ler sig generet af dette (S gaard & Sivertsen, denne udgivelse). Samtidig kan der ogs opst konflikt og sp ndinger mellem de festende og i de festendes egen selvopfattelse, fx i forhandlingen af k nsnormer i kontekster, hvor der indtages alkohol (Bj nness et al., denne udgivelse).
Bypolitik og rusmiddelpolitik
En m de, hvorp forskellige forventninger og konflikter omkring byens rum bliver forhandlet, er gennem forskellige former for politiske tiltag, som har til form l at regulere rusmidlerne og deres plads i byen. Rusmiddelpolitik er i h j grad by- og lokalpolitik (Bless et al. 1995; K bler & W lti 2001), fordi det er bestemte borgere i bestemte lokalsamfund, som oplever de forskellige rusmiddelrelaterede problemer. Det betyder, at lokale politikere ofte st r i en helt anden situation end nationale politikere hvad ang r rusmiddelrelaterede problemer, fordi det er dem, der bliver konfronteret med borgernes bekymringer og krav om handling i forhold til konkrete problemer og udfordringer. Lokale politikere kan ikke kun tale i overordnede vendinger om et stoffrit samfund , afkriminalisering , skadesreduktion , alkoholforebyggelse osv. De er n dt til at forholde sig til de konkrete problemer i deres by (Bless et al. 1995). Derfor spiller lokal rusmiddelpolitik en vigtig rolle for reguleringen af rusmidler i samfundet og udformningen af tilbud til rusmiddelbrugere, herunder skadesreducerende tilbud, som igen spiller en vigtig rolle for udformningen af de risikomilj er , som rusmiddelbrugere lever i (Houborg et al., denne udgivelse).
Rusmiddelforbrug er alts et komplekst urbant f nomen, som involverer mange forskellige interesser, bekymringer og interessenter, og som derfor ogs ofte er genstand for et kompleks af forskellige politikker, interventioner og former for regulering (K bler & W lti 2001; Houborg et al. 2016). Det kan v re erhvervspolitik, som s ger at (re-)vitalisere byen ved at underst tte restaurationsbranchen (Lovatt & O Connor 1995), folkesundhedspolitik, som s ger at forebygge sundhedsm ssige skader forbundet med rusmiddelbrug (Houborg & Frank 2013), eller ordenspolitik, som s ger at minimere gener forbundet med rusmiddelbrug (S gaard & Houborg 2019).
I mange danske byer eksisterer der politikker for nattelivet, som b de skal regulere alkohol og illegale rusmidler, ligesom der fra tid til anden iv rks ttes landsd kkende projekter, som skal mobilisere offentlige og private akt rer i reguleringen af alkohol og indsatsen i forhold til illegale stoffer (Sundhedsstyrelsen 2007). Rusmiddelrelaterede sp rgsm l er imidlertid ikke kun genstand for offentlig politik. Byen er ogs et sted, hvor private akt rer, hvad enten det er NGO er, erhvervsdrivende eller almindelige borgere, s ger at g re noget ved de rusmiddelrelaterede f nomener, som de oplever som problematiske (Houborg & Frank 2013). Id en om skadesreduktion er eksempelvis noget, som oprindelig blev udviklet af private akt rer i forhold til nogle umiddelbare sundh