Velgørenhed , livre ebook

Titelside
100 danmarkshistorier
Karin Cohr L tzen

Aarhus Universitetsforlag
Hvem skal hj lpes?

Forladt. Dog ej af venner i n den , lyder den fortr stningsfulde titel p den ellers hjertesk rende skildring af en ung, fattig mor med to b rn. Malet i 1888 af Frants Henningsen (1850-1908), der med sine socialrealistiske v rker bidrog til at bne jnene hos datidens kunstbeskuere for de svageste i samfundet.
|| ARoS/Wikimedia Commons
Christianshavn 1866
Den 28. februar 1866 var der stiftende m de i Christianshavns Underst ttelsesforening. En uge forinden var indkaldelsen trykt p forsiden af annonceavisen Kj benhavns Adressecomptoirs Efterretninger . Det fremgik, at foreningens form l var:
at komme tr ngende af alle samfundsklasser p Christianshavn til hj lp, for ved i tide at tage dem under armene, at s ge at redde dem fra at synke ned i fattigdommens og armodens elendighed og komme under det almindelige fattigv sen .
Det var bestyrelsen for Christianshavns s kaldte Bespiisningsforening, der havde indkaldt til m det, og man opfordrede medborgere og medborgerinder til at blive medlemmer af foreningen. Et par hundrede m nd og kvinder fra bydelen m dte op denne aften, og en bestyrelse blev dannet. Johan Holck (1824-1899), der var pr st ved Vor Frelsers Kirke og bestyrelsesmedlem i bespisningsforeningen, blev foreningens formand. De vrige medlemmer var christianshavnere fra middelklassen, to grosserere, en generalkonsul, en fuldm gtig, en assessor, en br ndevinsbr nder og endelig hj lpepr sten ved Vor Frelsers Kirke, Vilhelm Munck (1833-1913).
Knap 70 mennesker meldte sig som unders gere. Det bet d, at de skulle g p bes g hos de fattige, der s gte om hj lp, for at unders ge deres forhold og forvisse sig om, at der virkelig var egentlig n d til stede. Men de skulle ogs r kke h nden ud til de svageste og vise arbejderklassen, at man ikke blot interesserede sig for dens ve og vel, men at man ville hj lpe den med at klatre op ad den sociale rangstige.
Bestyrelsen skulle sikre, at foreningens midler ikke blev uddelt til de forkerte, og derfor blev det understreget, at netop unders gergerningen var foreningens fundament. I hvert enkelt tilf lde skulle velg renheden sikre, at hj lpen virkelig var nyttig og ikke blot opmuntrede skr lhalsenes dovenskab. Hvis velg renheden skulle udrette noget, m tte man selv g ind i husene og se, hvordan det stod til, selv tale med de fattige og is r selv kontrollere, om de sagde sandheden, n r de beskrev deres n d. Unders gerne m tte heller ikke have s svage nerver, at de blev formildede ved synet af en seng med halm i stedet for sengekl der eller af en skrigende og pjaltet b rneflok. Derimod skulle man om og om igen gentage b de for sig selv og for de fattige, at den bedste hj lp var at hj lpe sig selv. Hvis nogen kunne, men ikke gad, da var al fremmed hj lp skadelig i stedet for gavnlig. Kun hvor fremmed hj lp var i stand til at fremkalde en forh jet evne til at hj lpe sig selv, kunne den udrette, hvad den skulle, og v re til egentlig gavn.
Det var derfor vigtigt, at underst ttelsesforeningen havde et korps af unders gere, som ved selvsyn kunne afg re, om en ans ger var en v rdigt tr ngende, som kunne f underst ttelse. Men en bedrestillet unders ger kunne let lade sig narre. Pastor Holck skrev i 1869 bogen Om Godgj renhed og frivilligt Fattigv sen i Kj benhavn , og her inviterede han sin l ser med p et hjemmebes g for at besigtige et fattigt hjem:
Har du lyst, k re l ser, at f lge med, s skal jeg straks f re dig ind i et par fattige familiers hjem, hvor forskellen er i jnefaldende, s at det snart vil vise sig, hvor der b r ydes hj lp og hvor ikke. Du m undskylde, at det er en h slig m rk trappe, jeg f rer dig op ad, og at dens trin er temmelig usikre, s du m g med megen forsigtighed; ad s danne lidet indbydende veje m man meget ofte s ge den tr ngende.
Idet du bner d ren, som fra den smudsige trappe f rer dig ind i familiens eneste v relse, m der dig en ejendommelig i h j grad ubehagelig lugt og luft, som er meget vanskelig at beskrive, men meget let at kende, og som den, der har bev get sig noget i de fattiges boliger, godt kender. Er det f rste gang du g r bes g hos de fattige, bet nker du dig m ske lidt, inden du tr der ind, s lidet indbydende er alting herinde, s megen smuds er der p gulv, v gge og loft, kort sagt over alt i den fattige stue. Dog, du er jo kommen for at l re n den at kende og afhj lpe den. Du tager alts mod til dig og tr der ind. Ved sengen, der er uredt, sk nt det er temmelig h jt p dagen og der ikke er meget at rede, sidder konen p en stol, som engang har haft betr k og udstopning, meget l selig p kl dt med et barn ved brystet, mens fire meget pjaltede og endnu mere smudsige b rn tumle sig p gulvet .
S snart konen h rte, hvad bes get drejede sig om, beklagede hun sin n d og fremviste en stabel pantel nesedler. Den bl dhjertede unders ger ville ved synet af s megen fattigdom naturligvis straks anbefale familien til underst ttelse, men Holck indsk rpede, at det var vigtigt ogs at unders ge mandens forhold. Det viste sig, at han egentlig tjente ganske godt, men at han brugte alle pengene hos v rtshusholderen i k lderen, hvor han drak br ndevin og spiste sine m ltider, fordi hjemmet ikke var indbydende.

Det m rke Christianshavn omkring 1910. B rn fra fattige familier var under for ldrenes frav r fra morgen til aften ofte overladt til sig selv, og leget j var der ikke meget af. F r institutionernes tid skulle b rn passe p sig selv og hinanden. Til geng ld kom de tidligt ud p arbejdsmarkedet.
|| K benhavns Museum/VISDA
Disse oplysninger g r dig vel en smule bet nkelig med hensyn til den underst ttelse, som skal ydes denne familie; men hvor vred du end er p manden, g r det dig dog ondt for konen og b rnene, for deres skyld mener du, at der dog b r ydes hj lp, og du fastholder din indstilling, sk nt noget modificeret .
Men Holck syntes ogs , at konens evner skulle unders ges. M ske var den urene luft og den ubehagelige lugt ikke kun en f lge af fattigdom. Det kunne skyldes mangel p sans for renlighed og orden . Den unge og st rke kone manglede nemlig aldeles evnen til at forest sit hus, for efter sin konfirmation og inden sit gteskab arbejdede hun p fabrik, hvor hun tjente godt og havde fri om aftenen. Sin l n soldede hun op p forlystelsessteder, og hun havde derfor aldrig l rt at lave mad, at k be ordentligt ind, at f re en husholdning eller at holde et hus rent, og hun kunne hverken sy eller strikke, endsige lappe mandens og b rnenes t j. Unders geren kunne let indse, at her ville pengehj lp kun forandre familiens k r i ringe grad: Her er intet at g re for den private godg renhed; her er intet, der lader sig rejse .
Men det var langtfra alle fattige, der var s uv rdige, skyndte Holck sig at forts tte:
Dersom jeg ikke kunne have f rt dig ind i andre forhold end de nu skildrede, s havde jeg visselig ikke indbudt dig til at f lge mig; men jeg skal straks vise dig, at denne urenhed og uorden, denne trykkende og kv lende luft, denne ejendommelige lugt p ingen m de er fattigdommens uadskillelige ledsager, hvor ofte de end findes i f lgeskab med den .
Netop lugten af fattigdom var et kendetegn ved de fattiges boliger og pjalter. Men Holck h vdede, at den v rdigt tr ngende form ede at fjerne lugten af fattigdom. Det gav han et eksempel p ved at bes ge en ung enke med fire sm b rn, hvor alt var meget fattigt og tarveligt, men alting s ordentligt og rent .
Det var en forn jelse at opholde sig i enkens stue, og unders geren gav sig gerne tid til at h re moderens j vne og ligefremme fort lling om sine forhold . Ligegyldigt hvorn r unders geren kom p bes g, var hun altid flittigt besk ftiget med sit syt j , mens det ldste barn passede det mindste barn, s enken kunne arbejde uforstyrret ved sit syt j. Men da det var indlysende, at hun umuligt med sin syn l alene kunne ern re familien, st ttede foreningen hende med fire rigsdaler om m neden.
Hos den uv rdigt tr ngende lugtede der af fattigdom, konen var en sjuske, b rnene rodede rundt p gulvet, manden soldede sin l n op, og parret skaffede sig penge ved at pants tte deres ejendele. Her var dyder som renlighed, ordentlighed, druelighed og sparsommelighed en stor mangelvare. Men det var de sandelig ikke hos den unge enke, hvor den st rste renlighed og orden hersker, fordi gudsfrygt, n jsomhed og flid der har hjemme . Selv lugten af fattigdom var forsvundet.
De to christianshavnske pr ster Holck og Munck fort ller ikke, hvordan de fik id en til at stifte underst ttelsesforeningen. Opbygningen med medlemmer fra middelklassen, som gav pengebidrag til foreningen og meldte sig som unders gere, var helt i tidens nd. P samme tid blev der i London og i flere byer i Nordamerika stiftet Charity Organization Societies efter n jagtig samme principper, men her blev unders gerne betegnet med en mere elskv rdig titel: friendly visitor.
Christianshavns Underst ttelsesforening var den f rste af sin art i K benhavn. Men i l bet af tre r fulgte byens vrige sogne efter, og i slutningen af 1869 holdt Underst ttelsesforeningernes F llesbestyrelse sit f rste m de. Fem r senere i 1874 blev Kj benhavns Underst ttelsesforening stiftet, og den omfattede alle byens sogneinddelte underst ttelsesforeninger. Nu havde privat velg renhed udsp ndt et sikkerhedsnet under byens v rdigt tr ngende og kunne opfange dem, inden de dumpede s langt ned i armoden, at de m tte s ge til det offentlige fattigv sen.

En fornemt kl dt kvinde er p vej ned ad trappen for at bes ge en syg og fattig kvinde. M ske er hun kommet for at vurdere, om den fattige kvinde har brug for hj lp fra en velg rende organisation. Er hun en v rdigt eller uv rdigt tr ngende? La Caridad ( Velg renheden ) er malet i Paris 1888 af Arturo Michelena (1863-1898).
|| Galer a de Arte Nacional/Wikimedia Commons
Massefattigdom
Fattigdom var langtfra en nyhed, men omfanget var bekymrende i 1800-tallets anden halvdel. Massefattigdommen var en f lge af tidens sociale forandringer,