Slaveejerens død , livre ebook

Titelside
100 danmarkshistorier
Niels Brimnes

Aarhus Universitetsforlag
Rigdommen

Skatmester Heinrich Carl Schimmelmann (1724-1782), malet i 1773, var en af de rigeste personer i Nordeuropa. Han sidder mellem et billede af hustruen Caroline Tugendreich Schimmelmann (1730-1795), en buste af Christian 7. (1749-1808) og en sort tjenestedreng, formodentlig hentet fra en af hans vestindiske plantager. Schimmelmann var international forretningsmand og godsejer, repr senteret gennem globussen og tegningerne nederst i billedet. De kunne optegne en plan over slottet Wandsbek ved Hamborg, som han lod nyopf re omkring 1770.
|| The Picture Art Collection/Alamy
Slaveejerens d d
Den 15. februar 1782 d de skatmester Heinrich Carl Schimmelmann i sit fornemme k benhavnske pal . Dermed mistede man en af hovedarkitekterne bag den handelspolitik, der i de sidste rtier af 1700-tallet bragte international storhandel og hidtil uset velstand til K benhavn. Den k benhavnske k bmandsstand anerkendte hans betydning: Ti dage efter d dsfaldet afleverede de i taknemmelighed en adresse til s nnen Ernst (1747-1831), der var underskrevet af 32 handelshuse. Blandt adressens lovprisninger kunne man l se om alt det gode, Schimmelmann havde gjort for den k benhavnske handels opblomstring:
Ham var det, der udbredte vor skibsfart og banede os veje til de fjerneste er, som aldrig forhen var besejlede af vor skibe! Ham var det, der grundlagde adskillige store og m gtige handelsselskaber, hvilke har udbredt blomstrende velstand iblandt os og alle st nder! Ham var det, som i vor stad fremmede opf relsen af mange nye magasiner, hvilke er talende beviser p vor handels storhed og tilv kst [ ]
Men Schimmelmann banede ikke kun vejen for andres rigdom. Han var selv rig - helt us dvanligt rig! Han d de som det danske monarkis st rste skatteyder, en af Nordeuropas mest velhavende personer og efterlod sig et imponerende forretningsimperium, der strakte sig langt ud i den danske konges riger og lande.

K benhavn malet i 1786 under den florissante handelsperiode. Den travle havne- og handelsby myldrer med danske og enkelte britiske skibe. Inde i byen ses Christiansborg Slot foran t rnet p Vor Frue Kirke i midten og Kastellet yderst til h jre.
|| M. Bang/M/S Museet for S fart
I K benhavn ejede han Berckentins Pal (i dag kendt som Odd Fellow Pal et) i Bredgade, en af byens bedste adresser midt i Frederiksstaden.
I Hamborg var hans base det gottorpske pal i M hlenstrasse, og i Holsten - lige nord for den store tyske handelsby - havde Schimmelmann to godser, Ahrensburg og Wandsbek. I N rrejylland ved Aalborg besad han godset Lindenborg, der gav ham titel af f rst baron og siden lensgreve. Han var storaktion r i samtidens handelskompagnier og dertil fabrikant. Han ejede to af landets vigtigste industrianl g: gev rfabrikken i Helleb k ved Helsing r og Nordeuropas st rste sukkeraffinaderi p Christianshavn.
Sidst, men ikke mindst, var Schimmelmann en af landets st rste slaveejere - m ske den st rste. P de danske er i Caribien havde han i 1763 k bt fire store plantager af kronen: to p St. Croix og en p hver af de mindre er St. Thomas og St. Jan. Tilsammen havde de fire plantager en slavegjort befolkning p omkring 1.000 mennesker. Skatmesterens d d var derfor i allerh jeste grad ogs slaveejerens d d.
Schimmelmanns forretningsimperium udgjorde en bem rkelsesv rdig helhed, hvor de enkelte dele supplerede hinanden. Sukkerproduktionen i Caribien kr vede kontinuerlig tilf rsel af slavegjort arbejdskraft fra Afrika, og Schimmelmann - hvis s n Ernst var involveret i ledelsen af de kompagnier, der varetog slavehandelen - havde betydelig andel i de laster, skibene bragte til den vestafrikanske kyst. F rst og fremmest indiske bomuldstekstiler importeret til Danmark gennem Asiatisk Kompagni, hvor Schimmelmann var storaktion r, men ogs tekstiler v vet og trykt p de fabriksanl g, han lod etablere p sine holstenske godser. Dertil gev rer fra fabrikken i Helleb k og br ndevin fra godsernes destillerier. N r r sukkeret fra plantagerne i Caribien skulle transporteres til K benhavn, kunne det foreg p et af hans mange skibe, der var sejlet ud med forsyninger. I deres udg ende last fandt man f devarer fra godserne, herunder saltede sild fanget i Limfjorden ud for Lindenborg og macheter produceret p gev rfabrikken. Det r sukker, skibene bragte tilbage, blev naturligvis f rdigforarbejdet p raffinaderiet p Christianshavn. Det besk ftigede flere hundrede arbejdere, og manglede der arbejdskraft, fandt man ledige b nderkarle p Lindenborg.
Derudover havde Schimmelmann indt gter fra kompagniaktier og finansoperationer orkestreret fra handelskontorerne i K benhavn og Hamborg, og han havde embeder og indtog en helt central position blandt den elite, der styrede Danmarks konomiske politik i de sidste rtier af 1700-tallet. Man forst r godt, hvorfor skatmesteren og slaveejeren var s eventyrligt rig.
Schimmelmanns forretningsimperium egner sig fortrinligt til et dyk ned i baggrunden for den us dvanlige rigdom, som de vidtr kkende handelsaktiviteter bragte til K benhavn: Hvilke varer kunne skabe s store overskud, at det kunne betale sig at transportere dem halvvejs rundt om jorden? Hvilke indretninger og mekanismer gjorde, at det k benhavnske handelsborgerskab kunne blive s rigt ved at involvere sig i global handel og hjemlig godsdrift? Og hvem skabte egentlig rigdommen?
Det g lder her - som altid i historien - at n r nogen bliver s us dvanligt rige og privilegerede som Schimmelmann, s er der nogle andre, der bliver eller forbliver fattige og undertrykte. Derfor inddrager svarene ikke bare rige k bm nd og godsejere, men ogs kinesiske teplukkere, indiske tekstilproducenter, slavegjorte plantagearbejdere, danske f steb nder og slesvig-holstenske livegne. Og slutteligt: Hvordan b r vi behandle denne problematiske del af vores fortid. Skal vi lave et museum? Sige undskyld? Smide en buste i havnen? Eller skrive b ger?
1782 - et str lende r
Schimmelmanns d ds r egner sig fortrinligt som udgangspunkt. For 1782 var et str lende r for det k benhavnske handelsborgerskab. Velstanden blandt byens elite var b de stor og synlig. Der var r d til at investere i pal er i Frederiksstaden omkring Amalienborg, erhverve landsteder ved Bagsv rd S og langs resundskysten og til at holde store selskaber i de luksuri se omgivelser. Rigdommen kom naturligvis mange steder fra, men den stammede i h j grad fra handelen. Is r storhandelen , der rakte ud mod andre verdensdele og baserede sig p kolonier. N r handelskonjunkturerne var s rligt gode i 1782, skyldtes det Den Amerikanske Uafh ngighedskrig, som siden 1778 havde optaget de store s magter og medf rt us dvanligt gode forhold for en neutral handelsnation som Danmark-Norge (herefter blot Danmark). Men rigdommen i K benhavn skyldtes andet og mere end flygtige krigskonjunkturer. Den skyldtes, at Danmark i de sidste rtier af 1700-tallet deltog i fordelagtige globale handelsstrukturer i et hidtil uset omfang. Der var store fortjenester at hente p handel med te, bomuldstekstiler, sukker og slavegjorte.
Handelen med asiatiske varer - f rst og fremmest kinesisk te og indiske bomuldstekstiler - gik strygende i 1782. I marts kulminerede kursen p aktierne i Asiatisk Kompagni, og p kompagniets to auktioner, som blev holdt med blot en uges mellemrum i oktober, solgtes ladninger fra to Indiensfarere til over 800.000 rigsdaler og fra to Kinafarere til n sten to millioner rigsdaler. Den samlede v rdi af lasterne p disse fire skibe svarede til omtrent halvdelen af statens rlige indt gter, og i nutidskroner skal v rdien af hver enkelt ladning opg res i milliarder. Kompagniets aktion rer kunne yderligere gl de sig over, at der ved Canton p den anden side af jorden netop i 1782 l fire af kompagniets skibe og ventede p at blive lastet med eftertragtede kinesiske varer. Det var flere end i noget andet r. Derudover handlede ogs private redere p Indien og bidrog til de gode tider. Mellem juli og oktober 1782 bortauktioneredes fem private ladninger af prim rt bomuldstekstiler, som indbragte tilsammen n sten tre millioner rigsdaler.
I 1782 var et rekordstort antal skibe - mere end 200 - engageret i den atlantiske handel, der var baseret p sukker. Langt hovedparten sejlede direkte til Caribien for at hente r sukker til raffinering i K benhavn, og monarkiets sukkerimport n ede dette r op p mere end en tredjedel af Londons. ret efter satte eksporten af raffineret sukker rekord. Der var travlhed p K benhavns 15 sukkerraffinaderier - og m ske allermest p Schimmelmanns. Et meget mindre antal skibe havde kurs mod slavehandelsforterne i Vestafrika. Slavegjorte afrikanere var en vare , man kun s glimtvis i K benhavn, men som var helt n dvendig for at opretholde sukkerproduktionen i Caribien. Set med slavehandlerens jne var rene omkring 1782 en driftig periode. Antallet af forter og anl g p Afrikas vestkyst n ede op p seks, med hovedfortet Christiansborg som det vigtigste, og i l bet af 1782 afgik mindst fem danske slaveskibe fra kysten med 1.831 slavegjorte ombord.

I rhundrederne op til 1800 var Indien verdens f rende producent af bomuldstekstiler. V vningen foregik som regel i den enkelte v vers hjem. De stod selv for indk b af materialer, men skulle levere tekstiler i forudbestilte kvaliteter, der indgik i den danske handel.
|| Arnold Mikkelsen/ Nationalmuseet
Kolonihandel var den vigtigste, men ikke den eneste kilde til velstand i K benhavn. Den mindre spektakul re handel p europ iske og mellem stlige destinationer bidrog, ligesom landbrugsdriften p landets mange godser naturligvis ogs kanaliserede velstand mod K benhavn. Der var i det hele taget meget at gl de sig over i 1782, hvis man tilh rte K benhavns elite. I juli 1782 skrev rigets egentlige magthaver, Ove H egh-Guldberg (1731-1808), begejstret: T nk, hvad kommers vi har, 15 millioner rigsdaler sv vende i havet .
Velkommen til den florissante handelsperiode. Velkommen til et kapitel af danmarkshistorien, der er us