Tværfaglighed og fagligt samspil , livre ebook
181
pages
Danish
Ebooks
2019
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne En savoir plus
Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement
Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement
181
pages
Danish
Ebooks
2019
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne En savoir plus
Publié par
Date de parution
21 octobre 2019
Nombre de lectures
0
EAN13
9788772190709
Langue
Danish
Poids de l'ouvrage
2 Mo
Tværfaglighed er et populært begreb på uddannelsesinstitutioner, i dagspressen og i forbindelse med reformer af uddannelsessystemet. Men hvad betyder tværfaglighed i et fagdidaktisk perspektiv? Hvordan kan tværfaglighed bidrage til elevers og studerendes fordybelse og læring i de enkelte fag? Og hvordan kan faglige samspil være med til at udvikle fagene? I Tværfaglighed og fagligt samspil giver en række fagdidaktikere svar på disse spørgsmål med udgangspunkt i empiriske eller teoretiske overvejelser. De undersøger også tværfaglighedens rammer og tilsynekomster på forskellige uddannelsestrin og bidrager dermed til diskussion og teoriudvikling inden for sammenlignende fagdidaktik.
Tak til professor Helle Mathiasen for kritisk og faglig gennemlæsning af bogen.
Voir
Tak til professor Helle Mathiasen for kritisk og faglig gennemlæsning af bogen.
Publié par
Date de parution
21 octobre 2019
Nombre de lectures
0
EAN13
9788772190709
Langue
Danish
Poids de l'ouvrage
2 Mo
Didaktiske studier
Redigeret af Line Krogager Andersen, Peter Hobel og Sven-Erik Holgersen
Tværfaglighed og fagligt samspil © forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2019
Forlagsredaktion: Cecilie Harrits Graîsk design og layout: Stine Sandahl, Sandahls Graîk Bogen er sat med Adobe Garamond Pro og Montserrat
Ebogsproduktion: Narayana Press, Gylling
Printed in Denmark 2019 ISBN 978 87 7219 070 9 ISSN 2446 4546
Didaktiske studier 6
Aarhus Universitetsforlag
Finlandsgade 29
8200 Aarhus N
www.unipress.dk
Bogen er udgivet med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond, Sonning Fonden, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet og DPU, Aarhus Universitet.
Kopiering fra denne bog må kun înde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
Graîsk design og layout: Stine Sandahl, Sandahls Graîk
Ebogsproduktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7219 070 9 ISSN 2446 4546 Didaktiske studier 6
8200 Aarhus N
Bogen er udgivet med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond, Sonning Fonden, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet og DPU, Aarhus
Kopiering fra denne bog må kun înde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
TVÆRFAGLIGHED OG FAGLIGT SAMSPIL
Redigeret a Line Krogager Andersen, Peter Hobel og Sven-Erik Holgersen
AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
INDHOLD
Indednîng Line Krogager Andersen, Peter Hobel og Sven-Erik Holgersen
DEL I I. Tværagîghed og perspektîverîng a ysîkaget Martin Niss 2. Intern og ekstern tværagîghed î remmedsprogsag Petra Daryai-Hansen og Susana S. Fernández 3. Tværagîge møder meem matematîk og dansk Ufe homas Jankvist, Jesper Bremolm og Helle Rørbec 4. Tværagîge udvîkîngsprojekter og ormatîve reormuerînger Torben Spanget Cristensen
DEL II 5. Sprogîg tværagîghed î okeskoen Line Krogager Andersen 6. Perspektîver på tværagîg undervîsnîng Leon Dalgas Jensen 7. Fagîgt samspî meem rammevîkår og dîdaktîkdîskurser Mie Bul 8. Udordrînger tî det agîge samspî î de gymnasîae uddanneser Peter Hobel 9. Ämnen î samspe, înterdîscîpînärîtet och poweru knowedge Martin Stolare
Forfatterne
7
19
35
63
86
111
126
137
151
163
178
INDLEDNING
Line Krogager Andersen, Peter Hobel og Sven-Erik Holgersen
ITværfaglighed og fagligt samspilinviterer vi læseren ind i den på-gående fagdidaktiske debat om tværfaglighedens formål, former, indhold og organisering. Denne debat adresserer bl.a. spørgsmålet om, hvilke implikationer tværfaglighed har for fagdidaktisk teori og praksis, og det sker i et sammenlignende didaktisk perspektiv. Antologien består af en række bidrag skrevet af fagdidaktiske forskere med forskellige faglige og organisatoriske tilknytninger, der i forlængelse af den eksisterende debat, som den bl.a. har udfoldet sig på symposierne for sammenlignende fagdidaktik, både diskute-rer forudsætningerne for tværfaglighed og fagligt samspil mellem undervisningsfag på forskellige uddannelsesniveauer og tværfaglig-hedens implikationer for didaktisk forskning og teori. Bidragene trækker således på forskellige traditioner og fagforstå-elser, men som det vil fremgå nedenfor, er der alligevel en række centrale spørgsmål, som spiller ind på forskellig vis i de enkelte bi-drag. For at hjælpe læseren godt på vej ind i debatten vil vi i det føl-gende kort redegøre for den sammenlignende fagdidaktiks teore-tiske grundlag såvel som for de centrale spørgsmål, der fremstår på tværs af bidragene. Sidst iindledningenIndes en kort præsentation og gennemgang af de enkelte kapitler.
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
7
SAMMENLIGNENDE FAGDIDAKTIK
Debatten om den sammenîgnende agdîdaktîk er præget a to centrae tîgange, der a mange orskere er bevet opattet som kompementære. På den ene sîde inder vî den danske musîkdîdaktîker Frede V. Nîesens ænomenoogîske tîgang. Nîesen skener meem ire agdîdaktîske paradîgmer: detbasisdidaktiske, detetno-didaktiske, detudordringsdidaktiskeog deteksistensdidaktiske. Han dîferentîerer meem de krîterîer or udvægese a agîgt sto og det syn på dannese, der er îndejret î de ire paradîgmer, og okuserer dermed på de orskeîge kompemen-tære rammer or ag. På den anden sîde inder vî den kommunîkatîonsteoretîske tîgang tî agdîdaktîk, som b.a. er bevet præsenteret a Een Krogh og norske Sîgmund Ongstad. De ser agdîdaktîk som en vedvarende konstruktîonsproces, som de kaderdidaktisering; dvs. en stadîg kommunîkatîon om og releksîon over ag. Kommunîkatîonens udgangspunkt er, at undervîsnîngsag î det senmoderne samund tî stadîghed er udsat or et pres or at egîtîmere sîg. Kommunîkatîonen er rettet udad î orhod tî .eks. det poîtîske domæne og arbejdsmarkedet, mens den er rettet îndad bandt agærere og î dîaog med eever. Dîsse to kompementære tîgange (den ænomenoogîske og den kommunîkatîons-teoretîske) er også synîge î denne antoogî, hvor spørgsmåene om stoudvægese og dannese dîskuteres î yset a det omverdenspres, krav om tværagîghed og agîgt samspî, agene udsættes or. I debatten om den sammenîgnende agdîdaktîk har spørgsmå om stoudvæ-gese og agenes danneses- og uddannesespotentîae ænge stået centrat. Debatten har været sensîtîv over or, at ag har orskeîge gørensormer og erkendesesîn-teresser, og deror har den îkke været agsnæver, men netop sammenîgnende. På den anden sîde har det îkke været en agîgt îndhodstom, amen debat om (ud) dannese. Udgangspunktet har været, at når eever beskætîger sîg med agîgt înd-hod og anvender agenes ressourcer, også î tværagîgt samarbejde, er dette îgeedes en dannesesproces, îdet seve den agîge ordybese og releksîon îndebærer et dannesespotentîae. Som det remgår a ovenstående, bîver debatten vîdereørt î denne antoogî, hvor oratterne b.a. dîskuterer, hvordan de relekterer over ag, hvordan ag konstrueres, og hvordan de kan îndgå î et tværagîgt samarbejde.
8
Indledning
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
SAMMENLIGNENDE FAGDIDAKTIK
FAGPERSPEKTIVERING
Antoogîen kredser om et bestemt udsnît a debatten om sammenîgnende agdî-daktîk; nemîg krydsetet meem sammenîgnende agdîdaktîk og tværagîghed. Bogen er en vîdereudvîkîng a tanker, der opstod î orængese a den evende debat på det emte symposîum or sammenîgnende agdîdaktîk, som netop okuserede på tværagîghed og agîgt samspî. Foratternes gensîdîge înspîratîon î debatten betyder, at et stærkt okus på ag-perspektîverîng øber som en rød tråd gennem bogen trods bîdragenes orskeîge agîge udgangspunkter og posîtîoner. Det hander om at kaste et releksîvt bîk på et ag or at undersøge, vad der er dets kerne, og vad man kan med det. Et a de centrae temaer î denne antoogî er såedes, vordan man agdîdaktîsk kan besînde sîg på et ag og î orængese era mere releksîvt kunne îndgå î, vad man tradîtîonet orstår ved tværagîgt arbejde. Debatten om tværagîged ar ote okuseret på, vordan tværagîgt arbejde organîseres. F.eks. om der er tae om lere ag, der paraet arbejder med et tema (leragîged), om der er tae om ag, der arbejder sammen om at øse et probem (æesagîged), eer om et ag er støtteag or et andet ag (brug a jæpedîscî-pîn). Dette dîskuteres også î lere a bîdragene tî denne antoogî, men med okus på begrebet ’agperspektîverîng’, som Martîn Nîss întroducerer î det îndedende kapîte. Fagperspektîverîng îndebærer, som aerede antydet ovenor, at man re-lekterer over et undervîsnîngsag på et bestemt nîveau ra et andet perspektîv. I Nîss’ tîæde er der tae om et îstorîsk eer iosoisk bîk på aget ysîk på unî-versîtetet. Dette releksîve arbejde er î sîg sev et tværagîgt arbejde, vor îstorîe eer iosoi ungerer som jæpedîscîpîn. Gennem agperspektîverîng år man et releksîvt bîk på aget – og det kan både være aget som vîdenskabsag eer aget som undervîsnîngsag î grundskoe, gymnasîet eer på vîderegående uddanneser. Kapîtet gîver et îndbîk î, vad man kan med agperspektîverîngen – også î en tværagîg sammenæng. Man kan deror orestîe sîg, at et agperspektîverende arbejde orud or et æesagîgt arbejde vî styrke det sîdste, ordî eeverne (og ærerne) ekspîcît relekterer over, vad de detagende ag og deres metodîske tîgange kan bîdrage med. Begrebet agperspektîverîng întroduceres som ovenor nævnt a Nîss, og sevom îkke ae bîdrag anvender begrebet, er der îgnende releksîoner î de øvrîge kapîter î de 1. Ufe homas Jankvîst, Jesper Bremom og Hee Rørbec remægger î kapîte 3 et konkret undervîsnîngsorøb î deres bîdrag og relekterer over, vor-dan eever kan udvîke deres orståese a, vad æstetîk er, ved at sammenîgne tîgangen tî æstetîk î îtteraturundervîsnîng og î matematîkundervîsnîng. Den
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
9
