Pensionatets kulturhistorie , livre ebook

Af Mette Tapdrup Mortensen
PENSIONATETS KULTURHISTORIE
F llesskab, flirt og frikadeller
TAK
Bogen er udgivet med st tte fra en r kke private fonde. Derfor et stort og dybtf lt tak til Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Bodil Christiane Kolding Sneums Fond, Farumgaard-Fonden, G.E.C. Gads Fond, Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse og Landsdommer V. Gieses Legat. Endvidere et tak til min arbejdsplads, Kroppedal Museum, der i perioder har givet mig ro og fred til at skrive p bogen. Et stort tak til de tidligere pension rer, v rtinder og andre med interesse for pensionatets kulturhistorie, der har bidraget med erindringer og fort llinger, uden hvilke bogen ikke kunne v re skrevet. Endelig et tak til Danmarks Forskerskole for Historie, Dansk Center for Byhistorie og Den Gamle By, der fra 2007 til 2010 sammen finansierede mit ph.d.-stipendium, som har dannet videnskabeligt grundlag for bogen.
K benhavn, marts 2015
Mette Tapdrup Mortensen
SILKEBORG 1944
En sommerdag i 1944 ankom Kristian Steffensen til Silkeborg. 1 Han var 22 r og var rejst fra sin f deegn p Mors for at tiltr de en stilling i Silkeborg Bank. Silkeborg havde f et k bstadsstatus ved rhundredeskiftet og var i 1940 erne en livlig by, der emmede af v kst og virketrang centreret omkring produktionen af papir og tekstiler. Udsigten til arbejde og nye muligheder i livet tiltrak mennesker fra b de Danmark og udlandet, og befolkningstilv ksten var stor. Alene i de fem bes ttelses r blev der 2500 flere silkeborgensere, og i midten af 1940 erne havde byen ca. 20.000 indbyggere. De mange tilflyttere satte pres p boligsituationen, og Kristian Steffensen var heldig at f et privat v relse i Hostrupsgade.
Med et lovende job og tag over hovedet havde den unge mand kun et yderligere sp rgsm l at afklare: Hvor skulle han spise? Han havde ikke en mor eller en gtef lle, der kunne lave mad til ham, og havde hverken adgang til et k kken eller forstand p madlavning. Det var udfordringer, han delte med mange andre enligtstillede. 2 Heldigvis var der en l sning p problemet, for rundt omkring i det ganske land fandtes driftige mennesker, langt st rstedelen kvinder, der drev et pensionat. De havde gjort det til deres levevej at tilbyde daglige m ltider, og i nogle pensionater ogs logi, til mennesker i samme situation som Kristian Steffensen.
Hos fr ken Justesen
Mange r senere fortalte Kristian Steffensen til en museumsinspekt r p byens museum, at der p hans tid i Silkeborg var mindst otte pensionater, hvor det arbejdende folks sult kunne blive stillet. To af pensionaterne var drevet af KFUK og KFUM, og de resterende af ugifte kvinder, der ofte blev tituleret fr ken. Selv kom Kristian Steffensen til at spise hos fr ken Justesen, hvis pensionat l p hans daglige g tur mellem det lejede v relse og banken. Fr ken Justesen regerede i k kkenet, hvor hun beh ndigt svingede med potter, pander og tr skeer s store som en arbejdsmands n ver, mens serveringen af den veltillavede mad blev varetaget af en ung pige. Pensionatet serverede tre daglige m ltider til ca. 25 mennesker, der betalte forud en uge ad gangen, og der var bent alle ugens dage, hele ret rundt. De fleste af pension rerne var unge, ugifte m nd som Kristian Steffensen, mens kvinderne var i f tal. Mange af pension rerne var skovfogedelever, seminarieelever eller trafikelever hos DSB, ligesom elever og ansatte hos k bstadens n ringsdrivende ogs fyldte godt rundt om spisebordet.

Kristian Steffensen havde ikke kun erfaring med pensionater i Silkeborg. I 1946 var han tre m neder p bankskole i K benhavn. Her boede og spiste han p et pensionat p sterbro. Han havde f et det anbefalet af nogle trafikelever fra DSB. Tilbage i Silkeborg blev han senere bankbestyrer og filialdirekt r og oplevede Silkeborg Bank blive til Jyske Bank i 1967. Han gik p pension i 1988 og d de i 2013. Her ses han, til re for den lokale avis, i kassen ved indvielsen af den nye auto-bank p N rretorv i 1961. (Silkeborg Arkiv).
Der var ikke plads til 25 personer i fr ken Justesens spartansk indrettede spisestue, s pension rerne spiste i hold efter deres arbejdstider. Da Kristian Steffensen f rst m dte i banken klokken 9, var han en af de sidste, der indfandt sig rundt om bordet. Men f r han satte sig, fandt han i kommodeskuffen en lille stoftaske med sin personlige stofserviet, som fr ken Justesen kun vaskede, n r den virkelig tr ngte.
Om morgenen var der havregr d, br d og kaffe, til middag varm mad og enten forret eller dessert, og om aftenen kunne pension rerne selv sm re rugbr dsmadder med p l g og tage sm retter fra buffeten. Efter m ltiderne var der kaffe i den tilst dende stue, hvor dagens avis blev studeret, og kortspil blev hentet frem. Hyggeligt samv r, inden man hver is r traskede hjem til de lejede v relser.
For en ung mand, der ikke p forh nd kendte nogen i Silkeborg, var pensionatet et fantastisk sted at finde j vnaldrende kammerater. Pension rerne tog sammen i forlystelsesetablissementet Lunden og dansede, eller de spiste kager og kiggede p piger p et af byens tre konditorier: Langhoff, Kirstine Rasmussen og Skafte. Ogs i pensionatet blev der flirtet, og for den unge bankmand og en medpension r blev de flirtende blikke over frikadellerne til mere. Parret blev forlovet og siden gift den 3. juni 1950, og dermed endte tiden som pension rer. Nu skulle maden i stedet produceres i deres nye f lles hjem.
Tiden f r take away
Denne bog handler om pensionater. Det var steder, hvor man mod betaling, og typisk efter forudg ende aftale, kunne komme og spise sine daglige m ltider. Nogle pensionater tilb d ogs v relser. Ordet pensionat lyder antikveret for nutidens mennesker, og den type af pensionater, som bogen handler om, findes ikke mere. De sidste pensionater forsvandt i l bet af 1980 erne, for den service, de tilb d, blev med udviklingen inden for detailhandelen, med velf rdssamfundets omsorg for stadig flere gruppers ve og vel og med byggeriet af stadig flere kollegie- og ldreboliger overfl diggjort.
I dag er convenience food et centralt begreb i detailhandelen. Frit oversat betyder det nem og bekvem mad, og supermarkederne har et stort udvalg af f devarer, der er skyllede, forarbejdede eller helt f rdiglavede, og som derfor kr ver et minimum af arbejde fra forbrugeren, f r den kan spises eller anvendes i madlavning. Ligeledes er b de bybilledet og livet p landevejen fyldt med tilbud om take away , og mange arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner har kantiner.
I begyndelsen af det 20. rhundrede fandtes der ikke convenience food og take away , og madlavning var en langt mere omfattende proces, end det er tilf ldet i dag. Varer skulle indk bes dagligt i et hav af specialforretninger, hvilket kr vede tid og god planl gning. Elektriciteten var stadig en ny opfindelse, der mest blev benyttet til belysning. K leskabe fungerede kun med isblokke, der skulle hentes ude i byen, og i komfuret blev der fyret med tr , t rv eller kul, indtil gasflasken vandt indpas i rhundredets f rste rtier. Den omfattende forarbejdningsproces fra r vare til m ltid gjorde det konomisk attraktivt at lave mad til mange p en gang, hvorfor kollektive bespisningsformer var popul re.
Singleliv i byerne
En anden udvikling, der har ndret vilk rene for pensionaterne, er, at det fra 1960 erne og frem blev langt mere almindeligt at bo alene. I begyndelsen af 1900-tallet var mindre end 10 % af landets husstande beboet af n person, og af disse husstande var ca. halvdelen g rde i landsognene beboet af enker og enkem nd. Derimod var det sj ldent, at folk i byen boede alene, for det havde de hverken r d til eller mulighed for.
I dag er det helt anderledes. Lidt mere end n million voksne danskere bor alene, hvilket er ca. hver fjerde. Hvis man ser p husstande i stedet for individer, bor der n person i ca. 40 % af de danske husstande. Og i de st rste byer, hvor singlef nomenet er mest udbredt, er mere end halvdelen af boligerne beboet af n person.
I perioden fra 1880 erne til 1960 erne havde mange enligtstillede ikke mulighed for at f deres egen bolig. De enligtstillede var typisk yngre mennesker, der studerede eller arbejdede, midaldrende ugifte, der arbejdede, eller ldre, der ikke l ngere havde egen husstand. F lles for dem alle var, at de i en periode af deres liv, for nogle hele livet, m tte leje sig ind hos andre, f.eks. p et v relse hos private - eller p et pensionat.
Pensionatets kulturhistorie kan ses som et vigtigt kapitel i historien om urbaniseringen af Danmark. Og f r vi dykker ned i pensionatets historie, er det interessant at unders ge grundlaget for, at der overhovedet opstod et behov for pensionater. Nemlig at mennesker i 1800-tallet for alvor begyndte at bev ge sig mod byerne.
FRA BONDE TIL BYMENNESKE
Op gennem historien er mennesker altid kommet til byerne for at arbejde, og langt de fleste fik kost og logi hos deres arbejdsgiver. Arbejdsgiveren var ogs deres husbond, det vil sige husstandens ubestridelige overhoved. Husbonden kunne f.eks. v re en h ndv rksmester eller en k bmand, der s rgede for, at hans ansatte fik mad og havde tag over hovedet. Systemet, der havde eksisteret langt tilbage i historie, begyndte at falde bort fra midten af 1800-tallet, og opgaven med at finde arbejde, kost og logi gik fra at v re kollektivt organiseret til i h jere grad at v re et individuelt anliggende.
S gningen mod byen var som s dan ikke ny, men i 1800-tallet eksploderede befolkningstallet og dermed ogs byernes v kst og eftersp rgslen p boliger og f devarer. Folketallet i Danmark havde n sten v ret stagneret fra 1300-tallet frem til midten af 1700-tallet, hvor det begyndte at vokse. F rst langsomt og i l bet af 1800-tallet med st rre og st rre fart. Ved folket llingen i 1801 talte man sig frem til lidt over en million danskere, ved t llingen i 1845 halvanden million, og i 1901 var befolkningen vokset til 2,5 millioner. 3 rsagen til v ksten var en kombination af faldende d delighed og h j fertilitet. Folk fik lige s mange b rn som tidligere, men da b rned deligheden