Bentzon , livre ebook

Toke Lund Christiansen
Bentzon
Komponist, pianist, provokat r
Aarhus Universitetsforlag |
Bentzon. Komponist, pianist og provokat r
forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2019
Omslag, tilrettel gning og sats: J rgen Sparre
Forsideillustration: Polfoto/Ritzau Scanpix
Forlagsredaktion: Leif V.S. Balthzersen
Bogen er sat med Warnock Pro og Gill Sans Nova
E-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 9788772190068
Aarhus Universitetsforlag
Finlandsgade 29
8200 Aarhus N
www.unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra:
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond,
Augustinus Fonden,
Magister J rgen Balzers Fond,
Solistforeningen af 1921,
DR-Symfoniorkestrets Fond
Kopiering fra denne bog m kun finde sted p institutioner,
der har indg et aftale med Copydan,
og kun inden for de i aftalen n vnte rammer.
Indhold
Om bogen
1. DEL De m gerne sige du
Det f rste m de
Myter, portr tter, selvportr tter
Barndom, ungdom, familie
F llesskaber
2. DEL Panorering og n rbilleder
V rkerne i helikoptersyn
F tteren, J rgen Liebenberg Bentzon
Fire pianister - Koppel, NVB, Johnsson og V s rhelyi
De f rste v rker - det starter i fingrene
3. DEL Den store gestus
De gyldne r
Klaver- og orgelv rker
Symfonierne
Andre orkesterv rker
Klaverkoncerter og andre koncerter
Kammermusik
4. DEL Musikdramatik
Balletterne
Vokalv rkerne
Operaerne
5. DEL Vi m tage det hele med!
Tolvtoneteknik, Sch nberg, ISCM-festivaler
Den skikkelige provokat r
Billedkunst og film
6. DEL Jeg komponerer i stedet for at beg noget kriminelt
Postmodernisme, en ny form for enkelthed
Musik til tiden , DSB-signalet, en reh nger
Depressioner og sidste r
7. DEL Efterskrift
Oversigt over produktivitets-intensiteten
Oversigt over klaversonaterne
Kilder
Noter
Personregister
Register over de i bogen omtalte v rker
Partiturside fra Third Stream Music , opus 179 (1965). Med venlig tilladelse fra Edition Wilhelm Hansen.

Om bogen
Denne biografi omhandler en af det tyvende rhundredes mest markante danske kulturpersonligheder: Komponisten Niels Viggo Bentzon, f dt 24. august 1919 i K benhavn, d d 25. april, 2000 i K benhavn. En k mpe, et egetr og i sandhed sin egen. Det er en bog om en komponist, der skrev musik med et s dant drive og med en overbevisning og selvf lgelighed, at jeg ikke vil bet nke mig p at kalde ham et geni! Det er ogs fort llingen om en kunstner, der ofte var klassisk-konventionel i sit udtryk, men til andre tider satte stillede sp rgsm l ved kunstens inderste v sen, udforskede dens gr nser og sommetider i sine v rker fandt provokerende eller tilsyneladende absurde l sninger.
Det har v ret min ambition at skrive om Niels Viggo Bentzon, hans liv, hans tid og hans musik p en m de, s bogen kan l ses af alle, som interesserer sig for musik og kultur. Stoffet kunne ellers indbyde til at strutte med fagudtryk og musikteori. Det har jeg med flid fors gt at undg , og man vil kun finde nodeeksempler anvendt som illustrationer. Det er med andre ord ikke den store musikteoretiske udl gning af Niels Viggo Bentzons v rker, der bliver pr senteret, men et fors g p at levendeg re et af de mest interessante mennesker, jeg har kendt, og samtidig her give l seren en mulighed for at danne sig et samlet billede af Bentzons musikalske produktion. At omfatte, beskrive og kommentere Bentzons mangfoldige kunstneriske udtryk er i sig selv en stor opgave. Jeg har fokus p musikken og har, for ikke at drukne i materiale, valgt kun perifert at besk ftige mig med Niels Viggo Bentzon som billedkunstner. Dette omr de omfatter bl.a. mindst 6.000 tegninger, hvoraf en del befinder sig p Det Kgl. Bibliotek i K benhavn. Heller ikke Bentzons upublicerede afhandling om E.T.A. Hoffmann og Carl Maria v. Weber er gjort til genstand for unders gelser. Men der er nok at tage fat p endda.
Igennem en rr kke var jeg t t p Bentzon. Det var et intenst venskab omkring hans musik, og jeg blev som musiker involveret i en lang r kke af hans nyskrevne v rker, men pludseligt var det slut, og vore veje skiltes. Bruddet oplevedes dengang som et dybt savn, men jeg sk d det til side, og i mange r har jeg kun sporadisk besk ftiget mig med hans musik.
M ske var det solsorten i bletr et hen under en sommer. Et s rligt motto fra en m ske s rligt musikalsk solsort her i Valby? Et lille, rytmiseret motiv i ren G-dur. Ukueligt og gentaget i en uendelighed og altid efter en r kke kr llede, abstrakte sangfigurer, som n ppe er beregnet for menneske rer, men naturligt nok er netop solsortemusik. Derp , som den sidste linje i en folkevise, fulgte det lille G-dur-motiv. Det abstrakte, det atonale og s uden varsel den rene G-dur-treklang.
Det dukkede op i glimt. Som med erindringen efter en lang, betydningsm ttet dr m. F rst f r man fat i en ubetydelig detalje, fligen af noget st rre, og s dukker det frem af dybet. Som at tr kke v d, og hvad man f rst tror er en gammel st vle, rejser sig fra havets dyb som en tremastet skonnert. Jeg havde gemt det v k i mere end 35 r. Ville ikke r re ved det nogensinde igen. Men ikke kun fra min abstrakt-tonale solsort, men ogs fra anden side kom der impulser: Du kan skrive den, du skal skrive den !
S klar i udmeldingen var min ven, pianisten John Damgaard. Den bog som aldrig blev til noget i 1979, kunne jeg m ske skrive nu? Og Bentzon meldte sig pludseligt for mig. Det sunkne skib, dr mmen med erindringerne, kom s sm t op til overfladen, og jeg gik i gang med at lede. F rst i mine lommeb ger fra halvfjerdserne, dern st i v rklisten, dvs. Klaus M llerh js fine registrant fra 1980 over Bentzons v rker, s mine egne optegnelser, mine afskrifter fra de mange samtaler, vi havde dengang i perioden 1974-79. Jeg finder f rst renskriften (skrivemaskine!), men det er ikke det hele. Noget blev optaget p kassetteb nd, men lader sig ikke finde. Jeg leder overalt, og det sidste sted, i bunden af en gammel Nilfisk st vsugerkasse i k lderen, ligger to jordsl ede kollegieblokke med Bentzon-interviews, afskrifter fra kassetteb ndene, min egen kronik i Politiken i anledning af Bentzons 60- rsdag, og mange andre optegnelser. I en skuffe, ogs i k lderen, finder jeg partiturerne fra dengang, symfonierne, klaverv rkerne, kammermusikken, og inden i partituret til 3. symfoni finder jeg, til min overraskelse, min udskrift af et interview med dirigenten og komponisten Ole Schmidt, en central skikkelse i kredsen om Niels Viggo Bentzon. Dertil kommer Bentzons egne overvejelser, en kommenteret v rkliste, som aldrig er udgivet. Jeg fik den i en fotokopi af ham selv. Omkring 100 t tskrevne sider med v rdifulde kommentarer med titlen Mine v rker , et nyttigt v rkt j, som der ogs bliver citeret fra i n rv rende skrift. Af helt s rlig betydning har det v ret, at Niels Viggo Bentzons s nner, fotografen Anders Bentzon og pianisten Nikolaj Bentzon, har involveret sig i processen. At Anders Bentzon fra sit personlige arkiv har stillet fotografier og tegninger til r dighed, har bidraget til autenticiteten af bogen. Jeg er dem begge en stor tak skyldig!
Fra midt i fyrrerne, halvtredserne og godt op i tresserne var Bentzon en stjerne i den klassiske musiks verden. Hans musik blev opf rt i de fleste europ iske lande, og han rejste selv omkring som en international anerkendt klaversolist. Symfonier, klaverkoncerter, kammermusik. Bentzon fyldte det hele ud. Hans produktivitet var overv ldende, og han blev betragtet som en traditionsfornyer og en naturlig efterf lger til Carl Nielsen. Siden blev det anderledes. Musik- og teaterjournalisten Robert Naur gav ved tres ret i Politiken en f dselsdagshilsen til komponisten. Overskriften var At skabe er at leve , rammende ord, som beskrev et menneske, for hvem kreativiteten var konstant, rastl s og ub ndig. Bentzon var igennem det meste af sit liv truet af konomiske krav fra verden omkring ham, og som et skyggebillede af Bentzons f nomenale skabende evner kunne man med en vis ret omskrive Naurs ord til At skabe er at overleve . Bentzon opn ede sj ldent, eller m ske aldrig, at finde en balance imellem, hvad der kunne tjenes, og hvad der blev opslugt af privatforbruget. Dermed ikke sagt, at han ikke tjente godt p sine utallige kompositioner, men han befandt sig alligevel i en tilsyneladende permanent mangel p likvide midler. Men, nok mere alvorligt, blev han truet indefra. Latent og tilbagevendende dybe depressioner kunne med mellemrum overfalde ham, og i m nedlange perioder var han psykisk invalideret, m tte sommetider indl gges, blev underkastet elektrochok og fik i disse perioder s godt som intet for h nden.
Tiden kom ikke Niels Viggo Bentzon i m de. Firserne og halvfemserne var tungere for ham end vores f lles tid fra midt-halvfjerdserne. Men jeg registrerer, at der i dag p den internationale scene er ved at ske noget. Ogs i det danske musikrum m rker man, at den yngre musikergeneration tager ham op. I f rste omgang et udvalg af klaverv rkerne, men ogs kammermusikken i dens mange formationer begynder at blive spillet og indspillet. De symfoniske v rker og solo-koncerterne derimod ligger n rmest stille. Men jeg fornemmer, at tiden er inde. Nu skal det v re. Musikken fortjener det!
Niels Viggo Bentzon tilh rte sit lange liv igennem den kreds af kendte personer, som offentligheden kunne f lge i det daglige og skiftevis elskede og elskede at hade. Han var synlig og h rbar i koncertsalene, p konservatoriet, p radio, TV, og synlig i ugeblade, dagblade og som forfatter til et helt lille bibliotek, der med hans egne ord omhandlede hans interesseomr der . Han lavede happenings, smed k lhoveder i hovedet p publikum, og han blev med sin imposante fremtoning, det stride sk g og sit store hoved, et yndet offer for ikke mindst Bo Bojesens pr cise tegninger i Politiken , bladet, hvor Bentzon selv altid var god for en mere eller mindre veloplagt kommentar om rigets tilstand og om verden og dens fortr deligheder.
Men samtidig kunne han, uden for offentlighedens s gelys, i perioder v re tavs og tillukket. Bentzon talte sj l