ARBEJDET VED DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS DOMSTOL. Ugerne 22. - 26. januar, 29. januar - 2. februar og 5. - 9. februar 1990 Nr. 3/90
24
pages
Danish
Documents
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne En savoir plus
Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement
Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement
24
pages
Danish
Ebook
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne En savoir plus
DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS COUR DE lUSTICE
DES DOMSTOL
COMMUNAUTES EUROPEENNES
GERICHTSHOF
DER
CORTE DI GIUSTIZIA EUROPAISCHEN GEMEINSCHAFTEN
DELLE
COMUNITÀ EUROPEE ΔΙΚΑΣΤΗΡΙΟ Sçgpt TON
EYPQUAlKON ΚΟΙΝΟΤΗΤΩΝ
HOFVANIUSTIT1E
VANDE COURT OF lUSTICE LUXEMBOURG
EUROPESE GEMEENSCHAPPEN OF THE
EUROPEAN COMMUNITIES
TRIBUNAL DE JUSTIÇA
TRIBUNAL DE JUSTICIA
DAS
DELAS
COMUNIDADES EUROPEIAS
COMUNIDADES EUROPEAS
Oversættelse
ARBEJDET VED DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS DOMSTOL *)
Uqerne 22. 26. januar, 29. januar 2. februar og 5. 9. februar 1990
Nr. 3/90
INDHOLD
Side I - DOMME
Sag C-213/87
2
Amsterdam Kommune m.fl. mod Kommissionen
Socialpolitik
4
Sag C-324/88
R. Velia, enke efter Scaduto, m.fl. mod ANMC
Fri bevægelighed for personer
Sag C-320/88
Staatssecretaris van Financien mod Shipping and
Forwarding Enterprise Safe
Beskatning
Sag C-279/87
TippEx mod Kommissionen
Konkurrence 10
Sag C-233/88
Gijs van de KolkDouane Expéditeur BV mod
Inspecteur der invoerrechten en accijnzen, Amersfoort
Frie varebevægelser FTT 12
II FORSLAG TIL AFGØRELSE
17
III - MUNDTLIGE FORHANDLINGER
23
IV - NYE SAGER
*) DENNE PUBLIKATION UDARBEJDES AF DOMSTOLENS INFORMATIONSTJENESTE MED HENBLIK
PÄ EN HURTIG ORIENTERING OM ARBEJDET VED DOMSTOLEN.
DOMSTOLENS DOMME OG DE FOR DOMSTOLEN FREMSATTE FORSLAG TIL AFGØRELSE
OFFENTLIGGØRES SENERE I "SAMLING AF DOMSTOLENS AFGØRELSER". DENNE UDGAVE ER
DEN ENESTE GYLDIGE.
GENGIVELSE KAN SKE HED KILDEANGIVELSE. 2 -
I. DOMME
Sag C-213/87:
Amsterdam Kommune og Stichting Vrouwenvakschool voor Infornatica Amsterdam
(VIA) mod Kommissionen for De Europeiske Fællesskaber
7.2.1990
"Socialpolitik - Den Europæiske Socialfond - annul lationssØgsmål til prøvelse
af afslag pi en ansøgning om finansiering"
(Anden Afdeling)
Ved stævning af 10. juli 1987 har Amsterdam Kommune og stiftelsen EDB-fagsko-
len for kvinder i Amsterdam (herefter benævnt VIA) anlagt sag med påstand om
annullation af Kommissionens beslutning C (87) 0670.
Ved den anfægtede beslutning, som er rettet til Kongeriget Nederlandene,
afviste Kommissionen at yde tilskud fra Den Europæiske Socialfond til den
uddannelse, som sagsøgerne giver, fordi de nævnte aktioner, hvoraf den ene
drejer sig om brug af datamater og den anden om styring af systemer, ikke er
uddannelsesforanstaltninger til "erhverv, hvor kvinder er underrepræsenteret",
og følgelig ikke er prioriteret i henhold til punkt 4.6. i Kommissionens
afgørelse 86/221/EØF vedrørende retningslinierne for forvaltningen af Den
Europæiske Socialfond i regnskabsårene 1987 til 1989, hvori der er fastsat
prioriterede foranstaltninger til faglig uddannelse, som er i overensstemmelse
med Fællesskabets prioriteter, som vedtaget af Rådet.
Til støtte for deres påstand gjorde sagsøgerne for det første gældende, at
kriterierne og retningslinierne for forvaltningen af Fonden var tilsidesat.
Domstolen bemærkede hertil indledningsvis, at det følger af de gældende
bestemmelser på området, at Kommissionen kun kan tage stilling til ansøgninger
om tilskud fra fonden på grundlag af de formularer, som anvendes til at ind-
qive disse ansøgninger.
Det fremgik imidlertid ikke af beskrivelsen af uddannelsen i brug af datamater
i sagsøgernes ansøgning, at denne undervisning havde til formål at forberede
til andet arbejde end sekretariatsarbejde. Først på et senere trin i søgsmå
lets behandling præciserede sagsøgerne, at den omtvistede uddannelse også
forberedte til brug af databaser og regnskabsprogrammer samt til brug og
styring af forskellige EDB-programmer.
Det fremgik følgelig ikke af en gennemgang af beskrivelsen af uddannelsen i
brug af datamater som fremlagt af sagsøgerne for 1987, at Kommissionen skulle
have begået et åbenbart fejlskøn, da den fandt, at den påtænkte uddannelse
kunne sidestilles med en uddannelse til sekretariatsarbejde, og at den
følgelig ikke i sig selv var en uddannelse til et erhverv, hvor kvinder er
underrepræsenteret som nævnt i retningslinie 4.6.
Det måtte desuden undersøges, om Kommissionen med føje havde afslået ansøgnin
gen om tilskud for 1987 i sin helhed i stedet for delvis at imødekomme den
efter sin sædvanlige praksis i det omfang, ansøgningen også vedrørte uddan
nelse i systemstyring, en branche hvor det står fast, at kvinder stadig er
underrepræsenteret.
Akt. 3/90
Mv/TY 3
Det fremgik ikke af gennemgangen af ansøgningen om tilskud i sin helhed, at
der i denne sondres mellem de to påtænkte uddannelser, og følgelig heller
ikke, at den giver mulighed for at foretage en vurdering om end kun tilnær
melsesvis af omkostningerne ved hver af de to uddannelser.
Herefter fremgik det ikke, at Kommissionen havde været i stand til at skelne
mellem de to uddannelser, og følgelig heller ikke, at den kunne yde et kun
delvis tilskud fra Fonden til de uddannelsesforanstaltninger, som sagsøgerne
havde fremlagt for 1987.
Sagsøgerne påberåbte sig dernæst, at den anfægtede afgørelse var utilstrække
ligt begrundet.
Domstolen bemærkede hertil, at selv om Domstolens faste praksis ganske vist
går ud på, at den begrundelse, der kræves i henhold til Traktatens artikel
190, klart og utvetydigt skal angive det ræsonnement, som den myndighed, der
er ophavsmand til den anfægtede retsakt, har fulgt, således at de berørte får
mulighed for at skaffe sig kendskab til den trufne afgørelses begrundelse og
forsvare deres rettigheder, og således at Domstolen for mulighed for at udøve
sin kontrol, kræves det dog ikke, at begrundelsen angiver samtlige de forskel
lige relevante faktiske eller retlige omstændigheder. Spørgsmålet, om en
afgørelses begrundelse opfylder disse krav, må nemlig bedømmes ikke alene
under hensyntagen til dens ordlyd, men også til dens kontekst samt til samt
lige do ρ% det pågældende område gældende retsregler.
Donstolen bemærkede, at den anfægtede afgørelses begrundelses kortfattede
karakter i dette tilfælde var en uundgåelig følge af databehandling af
adskillige tusinde ansøgninger om tilskud, som Kommissionen skulle tage
stilling til inden for en kort frist. En mere detaljeret begrundelse for hver
individuel afgørelse ville således kunne gøre afbræk i en rationel og effektiv
fordeling af Fondens tilskud.
Sagsøgerne gjorde endvidere gældende, at Kommissionen havde tilsidesat sin
forpligtelse til at udvise omhu ved ikke at lægge de supplerende oplysninger
til grund, som ifølge en notarialiter bekræftet erklæring, som Nederlandenes
repræsentant har fremlagt under retsmødet, mundtligt blev givet af denne til
Kommissionens kompetente tjenestemand under en af Kommissionen afholdt dag med
"åbent hus", efter at Kommissionen havde tilkendegivet, at den havde til
hensigt at afslå ansøgningen om tilskud for 1987.
Domstolen bemærkede hertil blot, at den fremlagte erklæring, som den i Øvrigt
understregede var af meget generel karakter, ikke gav holdepunkter for at
antage, at den nationale myndighed faktisk havde givet de supplerende oplys
ninger, der var nødvendige for en godkendelse af ansøgningen om tilskud for
1987.
Sagsøgerne havde endelig anført, at den anfægtede afgørelse er i strid med
nrnnortionalitetsprincippet og lighedsgrundsætningen, når er er givet tilskud
fra Fonden til foranstaltninger til uddannelse i EDB, der i identiske med
piler svarer til dem, der tilbydes såvel af andre skole i 1987 som af VIA selv
i andre år.
Det fremgik af sagen, at de uddannelsesforanstaltninger, der var anført i alle
andre ansøgninger om tilskud end sagsøgernes for 1987, i modsætning til sidst
nævnte ansøgning klart viser, at der er tale om forberedelse til udøvelse af
Akt. 3/90 - 4 -
nye funktioner inden for administrativ styring, som er affødt af udviklingen i
EDB i erhvervsvirksomheder.
Herefter fandtes det ikke godtgjort, at Kommissionen, som alene traf afgørelse
på grundlag af beskrivelsen af de forskellige påtænkte uddannelsesforanstalt
ninger, havde tilsidesat de påberåbte principper ved at afslå sagsøgernes
ansøgning om tilskud for 1987.
Domstolen udtalte og bestemte:
"1. Sagsøgte frifindes.
2. Sagsøgerne betaler sagens omkostninger."
Generaladvokat Giuseppe Tesauro fremsa
