Otteogtyvende Oversigt over Rådets Virksomhed

GENERALSEKRETARIATET FOR RÅDET
FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
4ιρρ^
OTTEOGTYVENDE
OVERSIGT
OVER
1. januar
RÅDETS VIRKSOMHED december 1980 Otteogtyvende Oversigt
over
RÅDETS VIRKSOMHED
1. januar - 31. december 1980
GENERALSEKRETARIATET FOR RÅDET
FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Denne publikation udgives også på følgende sprog:
DE ISBN 92-824-0076-X
GR ISBN 92-824-0077-8
EN ISBN 92-824-0078-6
FR ISBN 92-824-0079-4
IT ISBN 92-824-0080-8
NL ISBN 92-824-0081 -6
Bibliografiske data er at finde bagest i denne publikation
© De europæiske Fællesskaber- Rådet, Bruxelles, 1981
Printed in the FR of Germany
ISBN 92-824-0075-1 Katalognummer: BX-32-81 -665-DA-C INDHOLDSFORTEGNELSE
INDLEDNING 5
KAPITELI­Institutionernes virksomhed 9
A ­ Rådet9
Β ­ Europa­Parlamentet11
C ­ Institutionelle anliggender 19
D ­ Domstolen20
E ­ Det økonomiskeogsocialeUdvalg22
KAPITEL II ­ Fri bevægelighedogfælles regler 23
A ­ Toldunion og industrielle anliggender23
Β ­ Etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser 30
C ­ Intellektuel ejendomsret 35
KAPITEL III ­ Økonomiskogsocialpolitik39
A ­ Økonomiske,finansielleogskattemæssige anliggendersamt
spørgsmål omeksportkredit39
Β ­ Socialpolitik 47
C ­ Regionalpolitik62
D ­ Energi65
E ­ Transport72
F ­ Forskning85
G ­ Miljø89
H ­ Andre spørgsmål93
­ 3 ­KAPITEL IV ­ Forbindelser med tredjelande og med de associe­
rede stater 97
A ­ Handelspolitikkengenerelt97
Β ­ Politikken forudviklingssamarbejde og Nord­syd­dialogen.104
C ­ ForbindelsernemedAVS­staterne og de oversøiskelandeog
territorier123
D ­ Forbindelsermedlandeneimiddelhavsområdet ogDeneuro­
pæisk­arabiskeDialog134
E ­ Udvidelse af Fællesskabet 155
F ­ Forbindelsernemedtredjelandene157
G ­ Fiskeripolitik(eksterneaspekter)175
H ­ Internationalekonferencer177
KAPITEL V ­ Landbrug 179
A ­ Problemervedrørende samtlige sektorer under denfælles
landbrugspolitik179
Β ­ Udarbejdelseafogvæsentlige ændringer i forordningerom
fællesmarkedsordninger185
C ­ Forvaltningafdefælles markedsordninger 202
D ­ Samhandelsordning236
E ­ Strukturpolitik237
F ­ Finansiering af den fælles landbrugspolitik240
G ­ Harmonisering af administrativt eller ved lov fastsatte
bestemmelser 242
H ­ Fiskeripolitik(interne aspekter)255
KAPITELVI­Administrative spørgsmål, diverse 259
A ­ Budgetspørgsmål259
Β ­ Personalevedtægten274
Tabeller 277
Forkortelser281
Emneregister285
­ 4 ­Indledning
Som følge af den anden oliekrise blev økonomien i
Fællesskabet i 1980 stillet over for nye vanskeligheder såsom
galoperende inflation, stagnerende produktion og forringet stil­
ling for betalingsbalancen. Mens bruttonationalproduktet i Fæl­
lesskabet steg med 3,5 % i 1979, udgjorde stigningen i 1980 kun
1,4 %. Der skete en mærkbar nedgang i de internationale kon­
junkturer, og stigningen i verdenshandelen gik næsten i stå.
Rådet har bestræbt sig på at begrænse virkningerne af
disse vanskeligheder og at forbedre fremtidsudsigterne. Det
fortsatte i 1980 sine bestræbelser på at få den økonomiske politik
i medlemsstaterne til i højere grad at konvergere. Det har på nært
hold fulgt anvendelsen af Det europæiske monetære System, der
i marts havde eksisteret i ét år. Systemet har gennem dette første
år fungeret godt, og det har i væsentlig grad bidraget til at
stabilisere kurserne inden for Fællesskabet. Det har kunnet
konstateres, at valutaerne har fulgtes nøje ad i de stater, der er
med i systemet.
Rådet gav den 22. juli 1980 tilladelse til optagelse af den
anden lånetranche, hovedsagelig bestemt til finansiering af
investeringsprojekter på infrastruktur- og energiområdet i Fæl­
lesskabet. Rådet har ved gentagne lejligheder behandlet proble­
merne i forbindelse med tilbageføring af kapital, den proces at
lande med betalingsbalanceunderskud får stillet de olieproduce­
rende landes overskud til rådighed.
Med hensyn til beskæftigelsesspørgsmålet vedtog Rådet i
fortsættelse af et møde i Det stående Udvalg for Beskæftigelse
en resolution om retningslinjerne for en arbejdsmarkedspolitik
på fællesskabsplan med henblik på at muliggøre en mere effektiv
arbejdsformidling og at støtte enhver beskæftigelsesfremmende
politik.
- 5 -Problemet med det britiske bidrag til Fællesskabets bud­
get blev løst ved Rådets aftale af 30. maj 1980.1 henhold til denne
aftale nedsættes Det forenede Kongeriges bidrag i 1980 og 1981
ved hjælp af en mere lempelig finansiel mekanisme og supple­
rende foranstaltninger til fordel for Det forenede Kongerige.
Med hensyn til 1982 har Fællesskabet forpligtet sig til at
løse problemet ved hjælp af strukturændringer, og Kommissio­
nen har fået mandat hertil og skal fremsætte forslag inden
udgangen af juni 1981.
Medlemsstaterne har i 1980 fortsat deres bestræbelser på
at nå frem til en fælles politik og fælles foranstaltninger
energiområdet. I en resolution om målsætningerne for Fælles­
skabets energipolitik for 1990 har Rådet sat sig en række
bestemte mål, af hvilke det mest ambitiøse er planen om at
nedsætte Fællesskabets olieforbrug fra 55 % til ca. 40 % af det
samlede energiforbrug. Rådet har anmodet medlemsstaterne om
at tilpasse deres energiplaner hertil, om nødvendigt før årets
udgang. På kortere sigt har Rådet truffet en række energimæssi­
ge foranstaltninger, deriblandt, på kerneenergiområdet, resolu­
tioner om radioaktivt affald, oparbejdning af brugt brændsel og
formeringsreaktorer.
Inden for jern- og stålindustrien skete der et nyt fald i
efterspørgslen i 1980. Kommissionen konstaterede, at Fælles­
skabet stod over for en åbenbar kriseperiode, som defineret i
EKSF-traktatens artikel 58, og den 30. oktober 1980 afgav Rådet
efter anmodning fra Kommissionen en samstemmende udtalelse
om indførelse af et kvotasystem for produktionen med virkning
senest til den 30. juni 1981. Rådet støttede Kommissionen i
bestræbelserne på at videreføre EKSF's foranstaltninger på det
sociale område med henblik på at afbøde de beskæftigelses­
mæssige virkninger af omstruktureringen inden for stålindu­
strien. EKSF fik bevilget et beløb på 28 mio ERE som ekstraordi­
nært bidrag til dækning af forpligtelser vedrørende produktions-
omstilling. Aktionen til fordel for jern- og stålindustrien var
på det eksterne plan baseret på en kombination af autonome for­
anstaltninger (basispriser, antidumpingregler) og ordninger med
tredjelande.
Hvad angår verdenshandelen i almindelighed, har Fælles­
skabet i en situation præget af store internationale økonomiske
- 6 -vanskeligheder virket for at bevare den liberalisering, der blev
opnået gennem de multilaterale forhandlinger under GATT's
auspicier, som afsluttedes formelt i Genève i december 1979.
Under indtryk af den uundgåelige tendens til stigende protektio­
nisme har Fællesskabet gjort mest mulig brug af de mekanismer,
der inden for rammerne af GATT er blevet forhandlet om og
iværksat, til løsning af sådanne problemer. Skævhederne i
handelsforbindelserne med Japan har fortsat givet anledning til
alvorlig bekymring.
Rådet besluttede, at den generelle præferenceordning,
som Fællesskabet siden 1971 har forvaltet selvstændigt til fordel
for udviklingslandene, fortsat skal gælde i en ny tiårsperiode. Det
blev samtidig vedtaget, at denne ordning skulle følge visse nye
retningslinjer for industrivarer specielt til fordel for de dårligst
stillede lande.
Forbindelserne med tredjelande har i årets løb undergået
en rig udvikling på en lang række områder, bl.a. kan nævnes en
række nye aftaler, der er indgået mellem Fællesskabet og
tredjelande, navnlig Sammenslutningen af stater i Sydøstasien
(ASEAN), Brasilien, Rumænien og Jugoslavien. Forhandlingerne
om Spaniens og Portugals tiltrædelse af Fællesskabet er blevet
videreført i årets løb. I november 1980 blev der afholdt et møde på
politisk plan mellem en europæisk og en arabisk delegatio